Anne Linnet skal skilles

Skrevet af Mathias Nielsen

28/08/2022
Foto: Jonas Olufson/Ritzau Scanpix
Foto: Jonas Olufson/Ritzau Scanpix
Sangerinden skal skilles for tredje gang.

Mest læste i dag

Sanger Anne Linnet, 69, blev gift den 21. december 2019 med den 38 år yngre Kathrine Kjær. Dengang var der ikke overraskende meget kærlighed i luften, men det er siden da forduftet.

Parret kan nemlig oplyse, at man har valgt at gå hvert til sit og dermed lad sig skille. Det afslører de begge i en story på Instagram.

– Kathrine og jeg har haft fem fine og fantastiske år sammen, men vi har i et stykke tid været enige om at gå hver til sit. Vi nærer fortsat stor omsorg for hinanden, og vi vil også fremover være en del af hinandens liv, skriver Anne Linnet.

Ifølge Kathrine Kjær  har hverken hun eller Anne yderligere kommentarer.

I endnu en story bliver det gjort klart, at det er Kathrine, der flytter ud af parrets fælles bolig i København.

– Jeg søger en lejelejlighed i København V, N, Ø, K eller Frederiksberg til maksimum 13.000 kroner om måneden, skriver Kathrine.

Anne Linnet er stadig aktiv inden for musik og har hen over sommeren både optrådt i blandt andet Tivoli og på Smukfest. Anne Linnet har været gift to gange før.

Først med Holger Laumann, som hun har Marcus og Eva Maria Linnet med. I 2010 blev hun gift med den 23-årige Tessa Franck.

Hun er desuden mor til fem biologiske børn med tre forskellige partnere samt to adopterede børn.