Bendtner om Philine: Hun har taget meget mere end jeg troede hun ville

Skrevet af Nicolai Busekist

15/07/2021
Foto: Linda Johansen/Ritzau Scanpix.
Foto: Linda Johansen/Ritzau Scanpix.
Bruddet mellem Nicklas Bendtner og Philine Roepstorff har bestemt ikke været uden dramatik. Nu viser det sig også, at det tidligere kærestepar er uenige om fordelingen af deres ejendele.

Mest læste i dag

Det er ikke meget man har hørt til Nicklas Bendtner, siden bruddet med modellen Philine Roepstorff.

Nu er det dog slut med at holde igen. For i det seneste afsnit af deres fælles tv-program 'Bendtner og Philine' åbner han nemlig op om bruddet. 

Her fortæller han, at de er gået fra hinanden, og at Philine har fundet en lejlighed i København. Den tidligere fodboldspiller bliver derimod boende i huset. 

"Hun kunne se på mig, at jeg var nået til et punkt, hvor jeg ikke havde mere at give. Jeg havde trukket mig meget ind i mig selv. Det er meget ulig mig," fortæller han i tv-programmet. 

Også Philine åbner yderligere op om bruddet. Hun fortæller nemlig, at det ikke var en hastig beslutning. Derimod havde hun overvejet det og ladet op i en uge, inden hun traf beslutningen og fortalte Nicklas om det. 

Efterfølgende har der været stor uenighed om, hvem der skal have, hvilke ting. Philien har nemlig ikke holdt sig tilbage, men har derimod taget alt, hvad hun mener, der er hendes. 

Tydeligvis er Nicklas Bendtner ikke helt enig i, hvordan hans ekskæreste ser på situationen. Han siger det ganske vist ikke direkte, men det er ikke vanskeligt at fornemme, at han antyder, at han mener, at hun har taget for mange ting med fra huset. 

"Hvis man laver en opgørelse, så har hun taget meget mere, end jeg havde troet, hun ville gøre," lyder det fra Nicklas Bendtner. 

Philine virker til at være ganske bevidst om, at det ikke er alle, der mener, at det hun har gjort, er det rette. Hun holder dog fast i, at hun har 'givet rigeligt' til deres forhold.

"Man kan synes, jeg er smålig, men jeg har givet rigeligt til det her forhold," lyder det fra Philine.