Britney Spears' eksmand stormede hendes bryllup: Politiet måtte tilkaldes

Skrevet af Mathias Madsen

10/06/2022
Birtney Spears og hendes mand / Foto: Instagram
Birtney Spears og hendes mand / Foto: Instagram
Verdensstjernen Britney Spears blev torsdag gift med Sam Asghari, men brylluppet forløb alt andet end roligt.

Mest læste i dag

Kort før popsangeren Britney Spears og hendes forlovede, Sam Asghari, skulle sige 'ja' til hinanden blev festen ødelagt, da Spears' jaloux eksmand dukkede op. 

Jason Alexander var gift med Spears i 55 timer i 2004, og siden da har han stalket og været besat af hende, og det fik Spears og hendes nye mand for alvor at føle til brylluppet.

Alexander dukkede ifølge The Sun op ved porten til brylluppet uden invitation, og begyndte at diskutere med vagterne. 

Det dokumenterede han selv på en livestream via Instagram.

Alexander var iført kasket, da han livestreamede / Foto: Instagram

Her kunne man høre og se, hvordan der opstod fysisk tumult mellem vagterne og den jaloux eks, mens Alexander råbte: "Rør mig ikke," og "Hvor er Britney?!"

Adskillige seere udtrykte deres bekymring i kommentarfeltet / Foto: Instagram

På streamen kunne man se, at han utroligt nok formåede at kæmpe sig forbi vagterne og fortsætte ind på grunden, hvor man kunne se et stort festtelt, pynt og dekorationer, som Alexander omtalte som "bullshit."

Pludselig frøs skærmen på streamen, og da signalet kom tilbage var eksmanden på uvisse måder kommet ind i verdensstjernens hus, hvor han kort efter blev tacklet af sikkerhedsfolk, som tilbageholdte ham og kontaktede  politiet. 

Inde i huset blev Alexander mødt af sikkerhedsvagter / Foto: Instagram

Ventura Sheriff's Department har bekræftet over for The Sun, at de var ude til en anmeldelse om ulovlig indtrængen i går, men hverken Spears eller Asghari har kommenteret på hændelsen. 

Øjenvidne så det hele

Et øjenvidne, som så og talte med den 40-årige eksmand, har forklaret, at Alexander var kommet tæt på Spears' ejendom ved at gå langs en vandresti kaldet 'Los Robles'-stien. 

"Det må have taget ham tæt på en time," har øjenvidnet udtalt og forklaret, at han stødte ind i Alexander, som sagde, "at han var kommet her i tre uger, og at han var live på Instagram [...]."

Herefter sprang eksmanden over hegnet og ind på ejendommen, hvilket ifølge vidnet skete næsten lige for øjnene af to vagter. 

"Senere hørte jeg lyden af sirener, da politiet dukkede op på stedet," har vidnet forklaret og uddybet: "Jason [red. eksmanden] havde et sindsforvirret udtryk i hans øjne som om, han ikke havde sovet. Han bar ikke andet end sin telefon, han havde ikke nogen taske eller rygsæk. Han var iført en t-shirt, shorts, sneakers og en baseballkasket."