Caroline Fleming forelsket på ny: Scorer milliardær

Foto: Henrik R. Petersen/Petersen, Henrik R./Ritzau Scanpix.

Tv-baronessen Caroline Fleming har god grund til at smile. Hun er nemlig blevet forelsket i en dansk milliardær

45-årige Caroline Fleming har god grund til at smile for tiden. Ifølge SE og HØR er den tidligere baronesse nemlig blevet forelsket.

Læs også

Michael Falch erkender tragisk ulykke: Kastede kniv i øjet på dreng

Den heldige mand, der får Caroline Flemings kærlighed at mærke, er ingen ringere end den 46-årige milliardær Henrik Lind. Han kan desuden bryste sig at være den 24. rigeste dansker med en formue på 5,5 milliarder kroner. 

Det er kilder tæt på parret, der overfor SE og HØR har bekræftet, at Caroline Fleming og Henrik Lind danner par. Derudover skriver mediet, at det nye par er blevet spottet i Sydfrankrig, hvor de er på ferie sammen.

Endvidere er de blevet set i Jylland, hvor Henrik Lind boede indtil begyndelsen af året. Her gik han nemlig fra sin ekskone Karina. Sidenhen har han tilsyneladende kastet sin kærlighed over Caroline Fleming, der også tidligere på året blev single.

For få måneder siden blev nemlig afsløret, at Caroline Fleming ikke længere dannede par med Carsten Friis. På dette tidspunkt blev det gjort klart, at det var lang tid siden, at de stoppede med at danne par. Derfor har hverken Henrik Lind eller Caroline Fleming var i et forhold, da deres romance tog sin begyndelse.

Til trods for, at de er blevet spottet sammen flere steder, har hverken Caroline Fleming eller Henrik Lind lyst til at bekræfte forholdet. Faktisk er det ikke rigtigt noget, de har lyst til at kommentere på.

"Vi har ingen kommentarer til det," lød det fra Elisa Lykke, der er pr-rådgiver for Caroline Fleming, til SE og HØR, da de spurgte ind til den nyopståede romance.

Læs også

Efter kræftdiagnose: Nu kommer Cana Buttenschøn med vaccine-opfordring

For en uge siden delte den tidligere baronesse desuden et opslag på sin Instagram-profil, hvori hun afslørede, at hun ville trække sig tilbage, og ikke længere ønskede at være en nær så offentlig person.

 

Dagens Gossip