Dansk tv-kendis sendt til lægen på grund af fugleklatter

Skrevet af Henrik R

02/07/2021
Foto: Shutterstock.com
Foto: Shutterstock.com
Den tv-aktuelle Anne K måtte til lægen på grund af flere fugleklatter.

Mest læste i dag

Opmærksomme seere af Paradise Hotel har bemærket, at deltageren Anne K. drikker drinks, der har en anden farve end de andre deltageres. Det har en helt naturlig forklaring, fortæller Anne K. nu på Instagram.

"På dette tidspunkt havde jeg fået et voldsomt udslæt på størstedelen af min krop, som gjorde, at jeg ikke kunne sove og være i min egen krop. Jeg havde voldsom kløen/irritation, og jeg var derfor ude fra hotellet for at besøge en mexicansk læge," skriver Anne K. 

Ovenpå udslættet udskrev lægen en ordentlig 'cocktail' til hende. 

"Jeg fik sovepiller, bedøvelsescreme, antihistamin og noget medicin, som gjorde, jeg ikke måtte drikke alkohol i 21 dage. Derfor er mine drinks alkoholfrie."

Fugleklatter

Det viste sig, at der var en god forklaring på, hvorfor den danske tv-kendis fik udslæt. 

"Jeg fik at vide, at min hud var overfølsom over for de mexicanske fugles afføring, fordi de har andre bakterier end fugle i Danmark. Så det reagerede jeg på, når de sked i poolen. Et par af de andre paradisoer havde også fået lidt udslæt, men ikke i samme grad som mig," fortæller Anne K. til Ekstra Bladet

Udslættet fik den konsekvense for hende, at hun ikke måtte drikke alkohol i 21 dage, hvilket må siges at være et særsyn i realityprogrammet Paradise Hotel, hvor netop fest og rigelige mængder alkohol ofte er et fokuspunkt blandt deltagerne.