Dennis Knudsen afslører: Den 2. juni sker det

Foto: Bax Lindhardt/Ritzau Scanpix

Hvis alt går vel, så kommer det til at ske den 2. juni.

For to år siden blev Dennis Knudsen far til Lucas, der kom til verden ved hjælp af en amerikansk rugemor. Ægget stammede fra en ægdonor, og sæden kom fra Dennis Knudsen selv.

Læs også

Linse taler ud: Det var årsag til stressen

I starten af 2021 fortalte han, at han skal være far igen.

Her anden gang er det den samme rugemor, der er med til at bære barnet, og det er igen den samme metode, som blev anvendt, da Lucas kom til. 

Nu er der ikke længe til, at kendisfrisøren kan kalde sig far til to.

Den 2. juni er det nemlig planen, at Dennis Knudsens andet barn skal komme til verden. Det er også en dreng, som skal hedde Noah Gabriel. 

Det fortæller han til Ekstra Bladet.

Planen er, at lillebror skal komme til verden ved planlagt kejsersnit den 2. juni. Dennis Knudsen rejser dog ikke alene til USA, med sig håber han på at have et vennepar - det samme par som også var med ovre for at hente Lucas, da han kom til verden. 

En stor drøm

57-åriger Dennis Knudsen har ærligt fortalt, at drømmen om at blive far har fyldt meget. I mere end 20 år kæmpede han for at blive far med forskellige kvinder - men uden held. For to år siden lykkedes det endeligt, og det har ikke blot ændret Dennis Knudsens liv. Det har også ændret ham som menneske. 

“Jeg har levet et liv, hvor der kun var mig, mig, mig. Men nu er jeg far til Lucas, som har brug for al min tid og kærlighed. Det føles fantastisk at dreje fokus væk fra min egen navle, og jeg kan mærke, at det har givet mig en råstyrke. Jeg har altid været ekstremt følsom og haft let til tårer, men nu er det, som om jeg har mandet mig op og påtaget mig et ansvar. Jeg er ikke så skrøbelig mere,” fortalte han til Ude & Hjemme i september 2019.

Læs også

Puk Elgård scorer nyt job