DR-kendis deler glædelig nyhed: Så skete det

Skrevet af Julie Møller

08/07/2021
Foto: Shutterstock.com.
Foto: Shutterstock.com.
Det er et story på Instagram, der afslører, at ventetiden er forbi.

Mest læste i dag

Jasmin Gabay blev kendt af danskerne, da hun bagte sig til en finaleplads i DR-programmet ‘Den store bagedyst’ i 2018. Med store smil og grin imponerede hun dommerne med farverige kager og søde sager.

I januar afslørede den 32-årige sangerinde, podcastvært og kogebogsforfatter, at der var endnu en grund til at smile. Hun var nemlig gravid. Det fortalte hun i et video på Instagram, hvor den kommende far og kæreste, Niclas Bardeleben, og sønnen Jonathan også var med.

“Ja, den er god nok. Så kan vi vist ikke holde det for os selv længere. Jeg ville meget gerne have kunne ha’ delt det med jer fra start. Der er desværre en masse private forhold, som gør, at det ikke var muligt. Men nu er det ude, og jeg håber, I tager godt imod os og vores proces,” skrev hun og tilføjede, at de glædede sig til sommeren.

Nu er ventetiden forbi. Parrets første fælles barn er kommet til verden. Det røber en Instagram-story, hvor en omgang fødselsdagsmorgenmad med teksten ‘den bedste servering’ afslører, at Jasmin Gabay har født.

Foto: Instagram.

Det skal han hedde

Det lille nye familiemedlem skal hedde Elias. Det fortalte Bagedyst-deltageren i et tidligere opslag på Instagram.

“Elias, så kan du godt komme ud. Vi besluttede os for, at vi ikke kunne holde det hemmeligt,” skriver hun til billedet, hvor hun sidder med en flagranke med navnet på.

Niclas Bardeleben og Jasmin Gabay har været sammen i lidt over to år, og Elias er parrets første fælles barn. Sønnen Jonathan er fra et tidligere forhold.