Elvira rejser tilbage til Danmark: 'Direkte i karantæne'

Skrevet af Henrik R

10/02/2021
Foto: Peter Hauerbach/Ritzau Scanpix.
Foto: Peter Hauerbach/Ritzau Scanpix.
Der bliver hverken fest og farver, når Elvira Pitzner ankommer til Danmark. Hun skal nemlig i karantæne, fortæller hun på Instagram.

Dagens topnyheder

Det var ikke mange kærlige beskeder som diamantdatteren, Elvira Pitzner modtog, da hun valgte at rejse til Dubai under nedlukningen i Danmark.

Elvira forsøgte ellers at skjule sit Dubai-ophold med hyggelige sommerhus-billeder fra Danmark, men folk hoppede ikke på den, og til sidst indrømmede hun da, at hun var i Dubai, hvor hun ligeledes havde mødt sin nye kæreste.

Nu bliver Elvira dog ikke længere i Dubai, for hun har netop meldt ud på Instagram, at hun er på vej tilbage til Danmark, hvor hun skal direkte i karantæne.

“Så skal jeg hjem i karantæne,” lyder det fra Elvira, der på Instagram-story kan ses siddende bag en vogn, der transporterer hende gennem lufthavnen i Dubai.

Det kunne dog tyde på, at Elvira ikke bliver i Danmark alt for længe, da hun netop går med planer om at flytte til ørkenstaten.

Dette meldte hun ud i forbindelse med shitstormen mod hende, hvor hun fortalte, at hun ikke bare var taget til Dubai for at holde ferie, men faktisk for at flytte derned.

Noget som også Tina Lund har gjort. Dette var dog før corona epidemien brød løs.

Det er dog ikke kun Elvira Pitzner, der har høstet kritik for sin tur til Dubai. Flere danske kendisser rejste til Dubai trods regeringens udmeldinger om, at alle rejser til blandt andet Dubai frarådes. Det fik dog hverken Nicklas Bendtner, familien Kessler eller Michael Maze til at blive hjemme.