Endnu en nedtur for Robert Hansen: Nu bliver han klippet ud

Foto: Nils Meilvang/Ritzau Scanpix.

"Filmholdet har besluttet, at Robert Hansen bliver klippet ud af kortfilmen,” lyder det.

Skuespilleren Robert Hansen og realitydeltageren Nynne Larsen er gået fra hende i et dramatisk brud. Tidligere på måneden delte Nynne Larsen et billede på sin Instagram-profil, hvor hun var forslået i ansigtet, hvilket hun anklagede Robert Hansen for at have gjort.

Læs også

Robert Hansen mister job efter voldsanklager

Billedet på Instagram kom efter en ferie i Spanien, og efterfølgende er det blevet bekræftet af begge parter, at den voldelige episode har fundet sted. 

“De blå mærker er fra Spanien, hvor vi begge to endte i spjældet, fordi vi var kommet op at slås. Da politiet kom, stod hun og slog mig i hovedet med en iPhone, så blodet sprøjtede,” har Robert Hansen udtalt til Se & Hør.

Har fået konsekvenser

Episoden har fået konsekvenser for Robert Hansen. Han er ikke længere at finde på Tajmers liste over foredragsholdere, og tjansen som ambassadør for Hjerteforeningen er fortid.

Nu bliver han også klippet ud af en film. Det fortæller filmskolen Super16 i et opslag på Facebook.

"Super16-filmholdet, der optog en kortfilm med Robert Hansen i juni, har fulgt sagen om Robert Hansens vold mod sin tidligere partner tæt. Filmholdet har besluttet, at Robert Hansen bliver klippet ud af kortfilmen,” lyder det i opslaget, som fortsætter:

“Filmholdet har Super16’s fulde opbakning i beslutningen, og sagen bliver taget meget alvorligt. Super16 har nultolerance over for al voldelig adfærd,” afsluttes opslaget, der er underskrevet af Teys Schucany, der er forperson for Super16.

Læs også

Andrea Elisabeth Rudolph afslører: Det er slut

 

 

 

 

 

 

Dagens Gossip