Ghita Nørby taler ud om sygdom

Skrevet af Henrik R

11/06/2021
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
For første gang taler Ghita Nørby ud om sin sygdom.

Mest læste i dag

Ghita Nørby kunne den 11. januar fejre sin 86 års fødselsdag og nu åbner hun for første gang op om, at hun lider af øjensygdommen kaldet våd AMD.

AMD står for Aldersrelateret Makula Degeneration og er den mest almindelige årsag til svær synsnedsættelse i Vesten - i daglig tale betegnes den som "alderspletter på nethinden". Faktisk har omkring hver tiende dansker over 75 år AMD. Det skriver Øjenforeningen. Hvis man ikke modtager behandling vil man typisk få halveret sin synsstyrke efter et halvt år. 

Sygdommen behandles med injektioner direke i øjeæblet. 

I et interview med Øjenforeningens medlemsblad Værn om synet, fortæller Ghita nu åbent om sygdommen.

Selvom det er 10 år siden at Ghita fik konstateret sygdommen, så kræver behandlingen stadig en dyb indånding. 

Da Ghita for efterhånden en del år siden gik til lægen for at få læsebriller, endte hun i stedet med en direkte tur på hospitalet og en dianogse som lød på våd AMD.

Tanken er ubærlig 

Ghita Nørby har modtaget behandling for øjensygdommen et utal af gange - men det betyder ikke, at det er blevet mere behageligt. Hver sjette til ottende uge tager hun turen til hospitalet, hvor hun får stukket en nål med medicin i øjet. 

Og selvom at hun er glad for at kunne modtage synsbevarende behandling - så er det noget der lige kræver en dyb indånding.

"Tanken er den værste. For jeg har søde læger og sygeplejersker omkring mig, og jeg bliver lokalbedøvet. Men det er selve tanken om at blive stukket i øjet, der er ubærlig – i hvert fald for min fantasi. Men nu har jeg lært det. Så prøver jeg at trække vejret dybt. Det tager under et sekund, og så er det forbi," forklarer Ghita Nørby i medlemsbladet.

Medicinen der bliver sprøjtet direkte ind i øjeæblet består af vand og anti-VEGF, der modvirker at de nye blodårer der dannes som følge af våd AMD, ikke vokser ind i nethinden.

Symptomerne på våd AMD vil typisk være nedsat syn, særligt et besvær med at læse. Det kan også være svært at genkende ansigter, da der kan opstå formforvrængning, så lige linjer kommer til at se buede ud.