Gravid Caroline Wozniacki deler glædelig nyhed: Så skete det

Skrevet af Julie Møller

17/05/2021
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
“Jeg er en glad kvinde,” skriver tennisstjernen på Instagram.

Dagens topnyheder

Lige om lidt bliver Caroline Wozniacki mor for første gang. Sammen med sin mand David Lee venter hun en lille pige, der kommer til verden i juni, hvis alt går vel.

Det afslørede hun på Instagram i februar i år.

“Vi kan ikke vente med at byde vores baby-pige velkommen i juni,” skriver hun i opslaget, hvor der blandt andet er et scanningsbillede.

Det er dog ikke kun den kommende baby, der får smilet frem hos Caroline Wozniacki i denne tid. 

I en Instagram-story glædes hun hun over, at hun nu har fået andet andet stik med vaccinen mod corona.

“Fik mit andet coronastik i dag. Jeg er en glad kvinde,” skriver hun til en selfie, hvor hun sidder i en bil med ærmet trukket op.

Foto: Instagram.

Vil gerne starte en familie

Allerede tilbage i 2016 gjorde den tidligere tennisstjerne det klart, at hun gerne vil starte en familie. 

I et interview med Esquire Magazine i 2016 fortalte hun, at hun var klar til at møde kærligheden på et tidspunkt, skriver MSN.

“På et tidspunkt vil jeg rigtig gerne finde en – måske en anden atlet, måske ikke – og starte en familie, men lige nu er det altså langt væk. Jeg er kun 25, og lige nu har jeg bare gang i for meget,” udtalte hun dengang.

Det skulle vise sig at holde stik. For Valentinsdag 2017 afslørede Caroline Wozniacki, at hun datede den forhenværende basketballspiller David Lee. 

I 2019 blev parret gift i Toscana i Italien, og lige om lidt venter endnu et kapitel i parrets fælles historie. De skal nemlig være forældre.