Gravide Molly Egelind med afsløring

Skrevet af Julie Møller

26/04/2021
Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix.
Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix.
Lige om lidt bliver Molly Hasselflug-Egelind mor for anden gang, og nu afslører hun kønnet.

Mest læste i dag

Skuespilleren Molly Hasselflug-Egelind har sammen med sin mand Benjamin Hasselflug-Egelind datteren Ellinor på 6 år, og snart bliver de forældre igen.

I et interview med Too The Moon Honey fortæller Molly Hasselflug-Egelind, at det er en pige, der kommer til verden lige om lidt.

Det sker ved et planlagt kejsersnit. Det er blevet besluttet, da Molly Hasselflug-Egelind har en foranliggende moderkage og hun har tre tidligere indlæggelser på grund af blødninger, skriver mediet.

Molly Hasselflug-Egelind fortæller, at det var i uge 20, at hun fik at vide, at hun har en foranliggende moderkage. Hun skulle derfor være indstillet på, at fødslen muligvis kom til at foregå ved kejsersnit.

“Jeg gik egentlig længe med en idé om, at den nok ville rykke sig, det var også det jeg mødte hos fagpersoner – men i uge 31 begyndte jeg at bløde og kom ind på en fødestue, hvor jeg lå indlagt til observation. Det var en kæmpe forskrækkelse, selvom jeg var blevet advaret om at det kunne ske, så var det ubehageligt at opleve,” forklarer Molly Egelind. 

Siden måtte hun afsted yderligere to gange på grund af blødninger.

Molly Egelind indlagt

På Instagram fortalte skuespilleren om en af indlæggelserne.

“Jeg tilbragte det meste af sidste uge på hospitalet, på grund af en graviditetskomplikation. Jeg var rigtig bange og bekymret - men var omgivet af det mest fantastiske personale, jordemødre og fødselslæger,” skrev hun til opslaget fra den 16. marts.

Heri fortalte hun, at hun blev sendt hjem igen med formaning om ikke at lave noget som helst andet end at tage den med ro og “bage baby færdig.”

Snart kommer endnu en lille pige til verden, og Molly Hasselflug-Egelind og Benjamin Hasselflug-Egelind kan kalde sig forældre til to piger.