Hannah Melissa fra ‘De unge mødre’ dømt for vold: Her er hendes straf

Skrevet af Ane Sørensen

25/05/2016

Dagens topnyheder

Hannah Melissa Ginic, som er kendt fra den populære reportageserie ‘De unge mødre’, blev onsdag eftermiddag dømt for vold ved Retten i Viborg.

Straffen lød på fem måneders ubetinget fængsel til den unge mor. Kæresten René Bæk fik fire måneders ubetinget fængsel.

Det skriver Se og hør.

Parret lokkede ifølge anklageskriftet René Bæks 21-årige ekskæreste ind i hans bil ved Roslev den 18. marts 2016.

Læs mere: Gravid Hannah Melissa fængslet for groft overfald

Her skulle parret have revet hende i håret og taget kvælertag på kvinden - i så voldsom grad, at hun fik ufrivillig afføring af det.

Tiltalen lød desuden på, at den unge kvinde blev sparket i ansigtet og på kroppen flere gange.

Læs mere: Gravide Hannah Melissa har igen kommunen på nakken: - Det er sindssygt frusterende

Hannah Melissa og René Bæk har været varetægtsfængslet i knap 10 uger. De har begge to nægtet sig skyldige.

Hannah Melissa er gravid i 22. uge. I forvejen har hun datteren Molly med René Bæk og 6-årige Cecilaya med en ekskæreste.

Følg Dagens Gossip for flere lignende artikler: