Ingen tur til Cypern: Derfor aflyser Mai Manniche sin sommerferie

Skrevet af Julie Møller

06/08/2020
Foto: Jens Nørgaard Larsen/Ritzau Scanpix
Foto: Jens Nørgaard Larsen/Ritzau Scanpix
Mai Manniche meldte i juni ud, at hun rejste på sommerferie til Cypern, men ferien er ikke blevet til noget alligevel.

Mest læste i dag

“Jeg glæder mig til at få sol og sommer – og så glæder jeg mig til måske at kysse på en smuk græsk mand," fortalte Mai Manniche grinende til Realityportalen i juni, da hun afslørede sine sommerferieplaner.

Smykkedesigneren rettede i starten af coronakrisen skarp kritik mod den danske regering og dens håndtering af coronakrisen, som hun mente var alt for overdreven. Myndighedernes anbefalinger skulle ikke stå i vejen for Mai Manniches sommerferie, som gik til Cypern. Derudover havde hun heller ikke tænkt sig at gå i karantæne efterfølgende. 

Men nu fortæller hun, at ferien til Cypern ikke blev til noget alligevel.

En ny bog er på vej

For travlhed på arbejde, flytning og en ny bog kom i vejen for rejseplanerne.

Sidstnævnte er en bog om Covid-19, som både Mai Manniche og læge Vibeke Manniche, Majs mor, har udtalt sig om løbende i de sidste seks måneder. Mor og datter skriver bogen sammen, og til Realityportalen fortæller smykkedesigneren, hvorfor de valgte at kaste sig ud i at skrive om den verdensomspændende pandemi.

“Vi har jo haft og har en vigtig rolle i CoviD19-forløbet, hvor vi har forsøgt at have fokus på fakta og få rette proportioner ind i billedet. Det er jo kendt for de fleste, at vi er og var meget imod nedlukningen af landet og den udvikling og de konsekvenser, vi forudså holdt stik.”

Kommer du til at læse den nye bog fra Mai og Vibeke Manniche?