James Price og Lisbet Dahl afslører: Derfor fortsætter vi

Foto: Bo Nymann/Photographer Bo Nymann/Ritzau Scanpix

Revyduoen er ikke færdige med revy selvom de begge er fortid i Cirkusrevyen.

James Price og Lisbet Dahl er to meget erfarne personer i den danske revyverden. Begge har i mange år været en bestanddel af Cirkusrevyen på Bakken, men efter denne sæson er det slut for dem begge to. James Price stopper som kapelmester, og Lisbet Dahl som skuespiller.

Der er dog ikke tale om et endegyldigt farvel til revyscenen, for begge fortsætter næste år i Tivolirevyen. Men sådan var det ikke skrevet i første omgang, hvor der nærmere var tale om en spøg mellem de to.

Læs også

Derfor virker dit betalingskort ikke: Stort nedbrud

- James fortalte, at han havde fået at vide, at han ikke skulle genansættes, og så snakkede vi om det. Jeg sagde: ”Nå, James, hvad skal du og jeg så lave i 2023?” Så svarede han: ”Revy i Tivoli”. Så grinede vi! Vi syntes, det var så sjovt, fortæller Lisbet Dahl til BILLED-BLADET.

Men tanke blev hurtigt til handling, for James Price ringede ind til Tivoli for at spørge, om Glassalen mon var ledig i 2023. Det var den, og fem dage efter sad de to mangeårige revy-kollegaer til møde med Tivolis kulturchef for at planlægge nærmere detaljer om næste sommers revy..

- Jeg er ikke en gammel én, der vil lade mig pensionere. Jeg er i min bedste alder og skal lave en masse ting. Så må man tænkte kreativt, fortæller James Price, der ikke har nogen intentioner om at gå på pension lige foreløbig.

Det samme gælder for Lisbet Dahl.

- Jeg holder op, når jeg ikke kan mere. Når jeg begynder at blive gammel. Jeg ved, jeg er 76, men i virkeligheden føles det kun som 66, forklarer hun.

Lisbet Dahl og James Price har brugt det seneste år på at arbejde med Tivolirevyen, og med sig på scenen næste år har de Linda P, Andreas Bo, Carsten Svendsen og Nicolai Jørgensen.

Læs også

Mand udelukket på livstid: Sad i fitnesscenter og gokkede til kvinder der squattede

 

Dagens Gossip