Jan Gintberg i stor brøler: "Jeg var den største idiot i verden"

Skrevet af Mathias Nielsen

09/08/2022
Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix
Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix
Jan Gintberg og familien fik en dårlig start på ferien.

Mest læste i dag

Det blev en tung start på ferien for komiker Jan Gintberg og familien, som for nylig har været en tur i Frankrig. Der var nemlig problemer med flybilletterne.

– Det lykkedes mig at fejlbooke billetterne. Jeg stod i lufthavnen med min familie på vej til Frankrig og så var datoen forkert på billetten. Og ens kone og børn står og kigger på en klokken 7.30 om morgen ude i lufthavnen i Kastrup, siger Jan Gintberg til SE og HØR.

Ifølge billetterne skulle familien de flyve derned og hjem samme dag – det duede ikke, da Gintberg og hele den pukkelryggede stod klar med kufferterne i København.

Derfor måtte Jan Gintberg ty til andre metoder, hvilket bragte familien på en togtur til det jyske for at flyve fra Billund Lufthavn i stedet for Kastrup.

– Så vi kom af sted dagen efter, men jeg var jo en idiot. Jeg var den største idiot i verden, lyder det fra den sjove mand.

Da han ikke havde nogen rejseforsikring, måtte han købe nye billetter med afgang fra Jylland for egen regning. Det havde ikke været billigt, og det ærgrer naturligvis den muntre komiker.

– Jeg er mere en “Lad os nu bare komme afsted”-type. Så det var en pissedyr omgang, for det kostede usigelige summer. Jeg kunne have forsikret mig hele mit liv, forklarer han og tilføjer, at familien trods den lidt rodede start havde en fantastisk ferie i det franske.