Janni og Karsten hårdt ramt: "Vi troede, vi skulle dø"

Skrevet af Mathias Nielsen

12/07/2022
Foto: Tariq Mikkel Khan/Ritzau Scanpix
Foto: Tariq Mikkel Khan/Ritzau Scanpix
Parret har været hårdt ramt.

Dagens topnyheder

For 10 dage siden fyldte erhvervsmanden Karsten Ree 77 år. I den andledning havde hans kone, Janni, valgt at overraske Karsten med en tur til paradisøen Mauritius. Her skulle parret tilbringe nogle lækre dage i luksuriøse omgivelser, og det fik de da også gjort. 

Foto: Instagram

Desværre fik parret lokket andet end gode ferieminder til sig. De blev nemlig for anden gang begge smittet med coronavirus, og det har været en hård omgang for kendisparret.

- Jeg kan slet ikke forklare, hvor skidt vi har haft det, hoster Janni Ree, der endelig er ved at komme sig oven på en hård omgang corona. Jeg var virkelig sløj og havde ondt i ryggen og brystet af at hoste så meget. Derfor gik jeg til lægen, fordi jeg var sikker på, at jeg havde lungebetændelse. Men det var corona. Jeg havde ellers testet negativ flere gange, siger Janni Ree til Ekstra Bladet.

Det var altså begge to, som var hårdt ramt af virussen. De havde desuden de samme symptomer, og havde også begge to testet negativ på de første tests.

- Vi troede, vi skulle dø, så syge var vi. Vi kunne dårligt gå op ad trapperne til første sal i vores hus, så udmattede var vi, siger Janni Ree og fortæller, at især nætterne var slemme.

Det at have coronavirus har også gjort, at parret har været isoleret. Derfor har Janni ikke kunne se sine børnebørn, som hun derfor savner helt vildt nu.

Foto: Instagram