Janni Pedersen i stor lykke

Skrevet af Henrik R

11/03/2021
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Nu har Janni Pedersen to store ting at se frem til.

Dagens topnyheder

I en tid som denne, kan de fleste sikkert nikke genkende til, at det hele er lidt nemmere hvis man har noget at se frem til. Og det må man sige at Janni Pedersen i den grad har.    Hun kan nemlig se frem til hele to familieforøgelser.
  Sidste år mistede Janni og Kim deres elskede hund, Bella, og nu kan parret se frem til at de får en ny ven på fire ben. Faktisk kommer den kommende hvalp fra samme kennel som Bella - og er desuden beslægtet med hende. Det er nemlig "oldebarnet" til Bellas mor, der nu er i løbetid.   Det kommende familiemedlem har allerede fået navnet Donna. Det skriver BILLED-BLADET.   Det er dog ikke den eneste familieforøgelse, der er i sigte. Kims søn Jon og hans kæreste Laura, venter sig nemlig deres andet barn. Så TV 2-værten kan også juble over et kommende barnebarn.   "Vi er godt nok glade for, at der kommer en lille ny pige," lyder det fra Janni Pedersen.   Parret har allerede Ada på tre år, som nu kan se frem til at blive storesøster - og ifølge Janni, så er det noget den lille pige ser meget frem til.    Det kommende barnebarns navn er dog endnu ikke på plads, men storesøster synes at lillesøster skal hedde Leo.

Flere store nyheder

Det er heller ikke længe siden at Janni kunne dele en stor nyhed på job-fronten.   Sammen med Lasse Sjørslev skal hun nemlig fremover være vært på Go' Aften LIVE på TV 2.    Sammen med Natasja Crone og Abdel Aziz-Mahmoud skal de være værter på det populære program, mens at Simi Jan og Christian Degn også indimellem vil tone frem, når programmet ruller over skærmen.  

Både Janni og Lasse tager orlov fra TV 2 News for at kunne sende direkte fra studiet i Tivoli i stedet.

Det er ikke første gang at de to danner par på skærmen. For tre år siden sad de to ved siden af hinanden i News-studiet. 

Der er da heller ingen tvivl om, at Janni glæder sig til, at blive genforenet med Lasse. 

"Det bliver en fest at være makker med Lasse igen. Vi har haft en tv-pause i tre år, men det er helt rigtigt for os at tage en tur sammen igen. Lasse og jeg supplerer hinanden så fint, både som venner og som kolleger," lyder det fra Janni Pedersen.