Janni Ree afslører hadefulde beskeder: Jeg har ringet til politiet

Skrevet af Mathias Nielsen

19/01/2023
Foto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix
Foto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix
Janni Ree har ad flere omgange måtte tale med politet, da hun har fået tilsendt flere hadfulde beskeder.

Mest læste i dag

Janni Ree lever det meste af tiden en rolig tilværelse sammen med manden Karsten i parrets hjem, Vedbæklund nord for København. Til tider er der dog nogle voldsomme oplevelser, og ikke alle disse er helt rare.

I den seneste tid har Janni eksempelvis modtaget nogle grove beskeder fra to ellers tætte veninder.

Karsten har desuden modtaget et anonymt brev, som heller ikke er just positivt.

Begge dele er blevet anmeldt til politiet, men det har ikke sat en stopper for de ubehagelige beskeder.

Til Reality Awards fortalte Janni, at hun i øjeblikket er i dialog med politiet igen, fordi der endnu en gang er tikket en hadefuld besked ind.

– Jeg skal lave en politianmeldelse i morgen igen, fordi min veninde er blevet ringet op i dag af en af de to personer, som ikke kender min veninde, og så har personen bare svinet mig til. Som politiet har sagt, så må man ikke rende og svine folk til på den måde. Det er chikane og bagvaskelse, når man ringer og bliver ved med at køre psykisk terror mod nogen, fortalte Janni til Realityportalen.

Janni og veninden var begge taget til Reality Awards, som ellers plejer at være en festlig aften.

De onde beskeder havde dag lagt en lille dæmper på de to kvinders festhumør.

– Min veninde er fuldstændig rystet og i chok. Det er meget ubehageligt. De har aldrig mødt hende før. Men de ved, at jeg kender hende, så de må have tænkt, at de lige ville ringe til hende. Måske har de vidst, at vi skulle til Reality Awards i aften, og så har de tænkt, at de lige ville lave lidt ballade. Så jeg ringer til politiet som det første i morgen, og så må min veninde vidne, forklarer Janni.