Jes Dorph afslører: Jeg kunne have været død

Skrevet af Mathias Nielsen

18/01/2023
Foto: Emil Agerskov/Ritzau Scanpix
Foto: Emil Agerskov/Ritzau Scanpix
Den tidligere TV 2-profil kommer med en dyster fortælling omkring tiden efter MeToo-sagen.

Mest læste i dag

Det kom som et chok for mange, da Jes Dorph-Petersen som ansat på TV 2 gennem mange år pludseligt blev fyret som vært på ‘Go’ Aften Danmark’ i starten af 2021.

Kort efter kom det frem, at baggrunden for fyringen var en sag, hvor Jes for flere år siden havde haft seksuelt samvær med en daværende journalistpraktikant, der siden blev beskrevet som værende seksuelle overgreb fra Dorph-Petersens side.

Jes Dorph-Petersen var ikke tilfreds med beslutningen, men han var magtesløs.

Siden da har der været et turbulent stormvejr omkring Jes, som i dag er 63 år gammel.

Det har blandt andet vist sig noget vanskeligt at finde et nyt arbejde. Jes Dorph-Petersen har tidligere været åben omkring, at han har haft et mangeårigt alkoholmisbrug.

Det stoppede dog inden den omtalte MeToo-sag, og det er hovedpersonen godt tilfreds med.

Havde det ikke været tilfældet, så frygter Jes for, hvordan det kunne have set ud i stedet.

– Jeg vil sige, at hvis jeg havde drukket i de seneste to års turbulens, jeg har været igennem, så tror jeg ikke, jeg havde siddet her. Jeg tror, jeg ville have været død, siger han til Radio24syv.

Det er over syv år siden, at Jes Dorph-Petersen sagde farvel til alkoholen og gik i afvænning.

Det er blandt andet foreningen Anonyme Alkoholikere, der har hjulpet ham igennem misbruget.