Kæmpe chok: Breaking Bad-stjerne falder om under optagelser

Skrevet af Henrik R

28/07/2021
Foto: Shutterstock.com
Foto: Shutterstock.com
Hollywood-stjernen Bob Odenkirk faldt pludselig sammen under optagelserne til spin-off serien af 'Breaking Bad', 'Better Call Saul'.

Dagens topnyheder

Skuespilleren Bob Odenkirk gik fra at være forholdsvis ukendt til at være en kæmpe stjerne i Hollywood.

Han havde haft mange roller i film og serier før tv-serien Breaking Bad, men særligt i denne serie gjorde han det så godt, at han efterfølgende fik lavet en spin-off serie baseret på sin karakter Saul Goodman i tv-serien ‘Better Call Saul’.

Netop nu er Bob Odenkirk biografaktuel i filmen Nobody, en film der har høstet flotte anmeldelser, og samtidig er han ved at indspille den kommende sæson af ‘Better Call Saul’.

Det var dog under disse optagelser, at skuespilleren pludselig kollapsede.

Det skriver flere amerikanske medier blandt andet TMZ og boxden.com.

Mediet skriver, at Bob Odenkirk faldt sammen under optagelserne i løbet af tirsdagen, og her blev han hastet til hospitalet.

Desværre tyder det på, at kollapset har været ganske alvorligt for den 58-årige stjerne, der fortsat ligger og modtager behandling i skrivende stund.

Det vides ikke på nuværende tidspunkt, hvad der har været årsagen til kollapset.