Kate Moss' halvsøster gør sin OnlyFans gratis efter lækkede fotos

Skrevet af Mathias Madsen

12/01/2022
Foto: Instagram / @lottiemossxo
Foto: Instagram / @lottiemossxo
Lottie Moss har valgt at gøre sin OnlyFans-profil gratis efter, at flere af hendes fotos og private oplysninger er blevet lækket af en bekendt.

Mest læste i dag

Modellen Lottie Moss - som rigtigt hedder Charlotte Moss og er halvsøster til supermodellen Kate Moss - har været udsat for, at flere erotiske billeder og hendes private telefonnummer er blevet lækket på de sociale medier af en bekendt.

Modellen har som modsvar valgt at gøre sin Onlyfans-profil gratis og har udtalt om den ven, som lækkede billederne, at vedkommende er "et ondt menneske".

Den 23-årige Moss startede sin Onlyfans - som er en hjemmeside, hvor brugere kan betale for at se erotiske billeder og videoer af andre - i juni 2021, fordi hun fik øjnene op for den store indtjeningsmulighed efter, at hun var lykkedes med at sælge nogle nøgenbilleder af sig selv for 10.000 kroner.

Foto: Instagram / @lottiemossxo

Ifølge Ladbible har hun tidligere hævdet, at hun tjener flere tusinde pund hver måned på platformen, men nu har hun simpelthen valgt at gøre adgangen til hendes profil gratis, angiveligt fordi billeder derfra er blevet lækket. 

Hun har tidligere afsløret, at indhold fra hendes profil samt hendes telefonnummer var blevet lækket i en video på de sociale medier, hvilket hun fandt ud af, da en bekymret fan sendte en besked til hende, hvor der stod: "Han siger til drengene i 'beskedgruppen', at de skal abonnere på din OnlyFans og lække billederne til din mors Instagram."

Moss udtalte efterfølgende, at hun allerede havde modtaget adskillige opkald fra ukendte numre, og at hendes tidligere ven, som var ansvarlig for delingen, havde mobbet hende online. 

Som svar er hendes profil på platformen altså nu gratis, men ifølge The Sun bliver det dog ikke en ren velgørenhedsprofil, og Moss har derfor sørget for andre måder at tjene penge på. Fremfor en fast betaling for adgang til profilen, vil brugere fremover kunne give drikkepenge.

For omkring £10 (cirka 90 kroner) kan fans købe sig adgang til individuelle billeder, eller de kan vælge at blive VIP-medlemmer på Moss' profil for £75 (cirka 675 kroner), hvilket vil give adgang til en gratis ubegrænset 'chat' med Moss samt VIP-indhold i form af billeder og videoer, som almindelige brugere ikke kan se.

Foto: Instagram / @lottiemossxo

Vælger man at betale for et VIP-medlemskab, er det også muligt at anmode om specielle billeder og/eller videoer, og den unge model er sågar klar til at bedømme mænds nedre regioner, hvis man ønsker at sende et billede af det.