‘Landmand søger kærlighed’-Louise afslører: Sådan går det med graviditeten

Skrevet af Ane Sørensen

22/01/2018
Foto: TV 2
Foto: TV 2
Louise, som er kendt fra realityprogrammet 'Landmand søger kærlighed', skal være mor til sommer. Nu fortæller hun, hvordan det går med graviditeten.

Dagens topnyheder

Midt i december røbede Louise fra realityprogrammet ‘Landmand søger kærlighed’, at hun skulle være mor, da hun delte et scanningsbillede på Facebook.

Siden har den vordende mor ikke udtalt sig så meget om graviditeten. Men til Reality Awards 2018, fortalte hun, hvordan det går.

Det skriver Realityportalen.

- Det går fint. Det går godt, og alt er, som det skal være, siger Louise til Realityportalen.

Hun fortalte også, at hun allerede kender barnets køn og ved, hvad det skal hedde. Det forbliver dog en hemmelighed.

Louise datede landmanden Danni i den seneste sæson af det populære realityprogram ‘Landmand søger kærlighed’. Hun var blandt de sidste to kvinder, som den unge landmand havde boende.

Den anden kvinde var Louises gode veninde Pernille, som hun allerede kendte hjemmefra. 

Pernille valgte dog at trække sig fra programmet, kort før Danni skulle vælge en af de to som sin date til en romantisk weekend. Det var dog ikke pigernes venskab, der var årsagen til Pernille beslutning.

Hun valgte derimod at sige stop, fordi hun fornemmede, at hun og Danni ikke nærede de samme følelser for hinanden.

Det fortalte Pernille i et interview med TV 2:

- Jeg havde ikke følelserne for Danni, men jeg havde fået færten af, at han havde et godt øje til mig, og det ville være synd at lege med hans følelser, udtalte Pernille til TV 2.

Tidligere i programmet havde Louise ellers givet udtryk for, at hun ville blive ked af det, hvis Danni valgte veninden over hende. Pernille fortalte derimod, at det ikke ville røre hende så meget.

Louise havde til gengæld et rigtig godt øje til Danni og glædede sig derfor over udsigten til at skulle tilbringe en romantisk alene med den unge landmand.

Trods den romantiske weekend udviklede relationen mellem Danni og Louise sig dog aldrig til et kæresteforhold.

Maria droppede Landmand-Nichlas over sms: Derfor gik forholdet i stykker