Lasse Rimmer og Line Hoffmeyer deler glædelig nyhed

Skrevet af Julie Møller

22/02/2021
Foto: Michael Stub/Ritzau Scanpix.
Foto: Michael Stub/Ritzau Scanpix.
Weekenden bød på en stor nyhed for parret.

Mest læste i dag

Komikeren Lasse Rimmer og hans hustru, influenceren Line Hoffmeyer fik sig en glædelig nyhed i weekenden.

Line Hoffmeyer modtog nemlig tilbuddet om at få coronavaccinen. I 2012 fik hun foretaget en hjertetransplantation, hvor hun fik et nyt hjerte. Så trods sin unge alder får Line Hoffmeyer nu muligheden for at blive vaccineret. Det er et tilbud, som hun siger ja tak til.

På Instagram har hun delt en video, hvor hun beskriver brevet i e-boksen som den “lykkeligste nyhed” i hendes liv i meget lang tid. Hun lægger ikke skjul på, at den seneste uge især har været svær.

Foto: Michael Stub/Ritzau Scanpix.

“Den seneste uge har jeg været helt ødelagt af isolation og savn, men nu skal jeg fandeme love for, at jeg har fået energien til at holde ud i 6 uger til,” skriver hun til videoen, hvor hun bliver rørt.

Lasse Rimmer deler også nyheden på sin Instagram-profil. 

“Min hustru i sekunderne efter, at hun opdager, at hun kan bestille tid til vaccine på mandag. Mandag er også årsdagen for hendes nye hjerte,” skriver han til videoen. 

Den 22. februar er det ni år siden, at Line Hoffmeyer fik foretaget hjertetransplantationen, der betød, at hun fik et nyt hjerte.

Raser over Elvira Pitzner

Det er ikke mange dage siden, at  Line Hoffmeyer fik for meget af influenceren Elvira Pitzner, der brød sin karantæne efter en tur til Dubai. 

“JA, VI HAR FUCKING NEDTUR. Os, der ikke føler os hævet over loven, eller resten af samfundet har det fucking nedtur over kulde, isolation og ensomhed. Men vi har nedtur for hinandens skyld. Den nedtur kan du fandeme selv sutte pik på, Elvira, hvis du ender med at tage en skide mutation med fra Dubai, fordi du er for fed en person til at være i isolation,” skrev Line Hoffmeyer i en story på Instagram. Den kom i kølvandet på en story fra Elvira Pitzner, hvor hun skrev “Til haters med nedtur og rakte en fuckfinger i luften.

Efterfølgende har Elvira Pitzner været ude med en undskyldning, fordi hun brød karantænen. Det kan du læse mere om i denne artikel: