Lykkelig nyhed: Familieforøgelse hos Mikkel Beha Erichsen

Skrevet af Julie Møller

27/05/2021
Foto: Jens Nørgaard Larsen/Ritzau Scanpix.
Foto: Jens Nørgaard Larsen/Ritzau Scanpix.
Tv-vært Mikkel Beha Erichsen bliver snart farfar igen.

Dagens topnyheder

Emil Midé Erichsen skal være far for anden gang. Det afslører han på Instagram.

“Til sommer skal jeg også finde plads til en lille en foran. Vi ved ikke, om det bliver en dreng eller en pige. Men vi glæder os alle tre helt vildt til at møde det lille menneske,” skriver han til billedet, hvor han bærer sin søn, Hugo, på ryggen.

Det betyder, at Mikkel Beha Erichsen endnu en gang bliver farfar. Hugo blev født i august 2018, og lige om lidt bliver han altså storebror.

Der er ingen tvivl om, at det betyder meget for Mikkel Beha Erichsen, at endnu et familiemedlem snart kommer til verden. 

Det fortalte han allerede om i 2019, hvor han besøgte Go’ morgen Danmark.

“Når man kommer lidt op i årerne, så sætter man mere og mere pris på, at der er en rød tråd. At enderne mødes og ringen slutter,” forklarer han.

I 2018 mistede Mikkel Beha Erichsen sin far, Troels Kløvedal. Han sagde nogle ord, som har haft en stor betydning for Mikkel Beha Erichsen.

“Han tog herfra blandt andet med ordene: Mikkelmand, husk, at træer bliver gamle på et tidspunkt. Så holder rødderne ikke så godt. Så vælter de i et stormvejr, men så efterlader de en lille lysning nede i skoven, hvor de nye spirer kan få lov til at få noget lys og få lov til at spire op. Og det er jo det, vi oplever i øjeblikket,” forklarede han i 2019 om det at blive farfar.

“Det største”

For Emil Midé Erichsen har det været kæmpe stort at blive far til Hugo. 

“Det har været det største at blive far til Hugo. Jeg har jo været skruk, siden jeg var 20. Jeg har altid drømt om at få børn tidligt,” fortalte han til Vores Børn sidste år.