Måtte en tur på stationen: Var ved at misse program

Skrevet af Mathias Nielsen

10/11/2021
Cengiz stødte på problemer, da han skulle medvirke i Fangerne på fortet.

Mest læste i dag

Cengiz fra Familien fra Bryggen blev spurgt om medvirken til underholdningsprogrammet Fangerne på Fortet, hvor kendte dyster mod hinanden i forskellige discipliner. Det var dog en impulsiv beslutning, da der kom et afbud grundet COVID-19. 

“Jeg fik et chok, da jeg blev spurgt, om jeg ville være med igen, for jeg skulle afsted med det samme, og til at starte med tænkte jeg “det går sgu ikke”, for der var for lidt tid. Men så tænkte jeg over oplevelsen, for jeg har jo været med før, så jeg vendte den lige med konen,” fortæller han til HER&NU.

Geggo var dog ikke i tvivl, og gav straks tilladelse. Men så skulle der snart opstå et nyt problem.

“Jeg skulle nå at ordne mit pas, for det holdt kun i to uger, og det var åbenbart ikke nok, for det skulle være gyldigt i tre måneder, så det var lidt stressende, fortæller Cengiz, der måtte forbi politistationen i lufthavnen for at få lavet et nødpas inden afrejse, men derfra flaskede alt sig.”

“Da der var kommet ro på, og jeg kom til Frankrig, så var det fedt igen, afslører Cengiz, der endnu engang fik en fed oplevelse med ‘Fangerne på fortet’, hvor han fik prøvet nogle nye grænser af.”

Cengiz ankomst blev også modtaget godt af holdkammeraterne Tobias Hamann og Ditte Julie Jensen:

"Jeg vidste, han (Cengiz) havde været mega nice forrige år."

"Nu kender jeg jo ikke Cengiz, men jeg ved, han har ja-hatten på, og Tobias og jeg har selv en kæmpe ja-hat på, fortæller Ditte, der sammen med Tobias og Cengiz havde en fed oplevelse."