Medina vinker farvel: Det tog 3 måneder

Skrevet af Julie Møller

18/02/2021
Foto: Peter Troest/Gonzales Photo/Ritzau Scanpix
Foto: Peter Troest/Gonzales Photo/Ritzau Scanpix
Nu kan Medina vinke farvel.

Dagens topnyheder

Lige omkring tre måneder.

Det var så længe, Medinas vilde penthouselejlighed på Frederiksberg i København nåede at være til salg, før en køber slog til og købte det 107 kvadratmeter store hjem for lige knap otte millioner kroner.

Det skriver boligmediet Boliga.dk.

Sammen med ægtemanen Malo Chapsal er popstjernen lige blevet forældre for første gang, og nu kan parret altså vinke farvel til adressen i den mondæne københavnerkommune, hvor Medina købte lejligheden i januar sidste år for 6.775.000 kroner.

Selvom den netop tinglyste salgspris på 7,9 millioner kroner er 450.000 kroner under den sidste udbudspris, der lød på 8,25 millioner kroner, kommer Kun for mig-sangerinden altså videre med et højere beløb end det, hun købte det eksklusive hjem for.

Se Medinas penthouselejlighed her.

Flytter til Hørsholm

Parrets nye hjem, en villa til syv millioner, ligger i Hørsholm. Villaen rummer hele 217 kvadratmeter og er beliggende på en lukket vej i et af Hørsholms børnevenlige kvarterer. Det kan du læse mere om i denne artikel: