Nu er det slut for Silas Holst

Skrevet af Julie Møller

15/04/2021
Foto: Birgitte Carol Heiberg/Jysk Fynske Medier/Ritzau Scanpix
Foto: Birgitte Carol Heiberg/Jysk Fynske Medier/Ritzau Scanpix
Det er slut for Vild med dans-stjernen.

Mest læste i dag

Der skulle gå lige omkring en måned, før Vild med dans-stjernen Silas Holsts villa blev solgt. Den kom tilbage på boligmarkedet i november efter en lille pause og et lille afslag i prisen.

 

Det skriver boligmediet Boliga.dk.

Den 186 kvadratmeter store røde murstensvilla i bydelen Husum i København er solgt for 5,7 millioner kroner - 50.000 kroner under den udbudspris, som huset var til salg for.

Flyttekasserne kan nu blive pakket. Udover Silas Holst har villaen også huset danserens eksmand Johannes Nymark og moderen til deres to børn Louise Mahnkopf.

De tre købte hjemmet tilbage i 2014, hvor de gav lige præcis tre millioner kroner for at overtage nøglerne til villaen.

Bliver i området

Nu hvor villaen i den københavnske forstad er blevet solgt, behøver de ikke bruge tiden på at lede efter noget nyt. Det er der nemlig allerede styr på, skriver Boliga.

De bliver nemlig i området, hvor de har fundet et hjem, der er nemmere at dele op i tre forskellige lejligheder til den store familie. 

Ifølge Boliga.dk har både danseren og eksmanden Johannes Nymark - sidstnævnte sammen med kæresten Jeppe Christoffersen - købt en lejlighed hver i den samme ejendom på en blind vej i Brønshøj. 

Holst har betalt lige under seks millioner kroner for sin 177 kvadratmeter store afdeling af ejendommen, hvor Nymark og Christoffersen har fået 94 kvadratmeter for lige under fire millioner kroner ifølge de tinglyste BBR-oplysninger.