Nu er det ude: Julie Zangenberg afslører

Skrevet af Julie Møller

29/06/2021
Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix.
Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix.
Nu afslører Julie Zangenberg navnet.

Dagens topnyheder

I starten af juni fødte Julie Zangenberg en lille dreng. Sammen med kæresten Andreas Bagh er de blevet forældre for første gang.

Nu afslører Julie Zangenberg, at parret har fundet et navn til deres søn.

“Kys med min Leo,” skriver hun til billedet, hvor hun sidder med sin lille dreng. I kommentarfeltet er der en følger, der spørger om Leo er navnet, hvortil den nybagte mor skriver “jeps” efterfulgt af en hjerte-emoji.

“Leo” stammer fra latin, hvor det betyder løve, og det er ikke første gang, at Julie Zangenberg kalder det nye familiemedlem for netop løve.

I et opslag fra den 16. juni skriver hun:

“Ude med min løveunge.”

Mere sammen under corona

Julie Zangenberg er forlovet med kokken Andreas Bagh. For parret har coronakrisen ikke kun været en negativ ting.

"Corona har samtidigt gjort, at Andreas har haft mere fri, så vi har kunne være mere sammen under min graviditet, end vi havde forestillet os. Han har virkelig været en kæmpe hjælp. Bare det, at der har været nogen at tale med og kunne hjælpe med aftensmad og huset. Det har været guld værd," lyder det fra Julie Zangenberg i et interview på hjemmesiden Cozy by JZ.

Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix.

Julie Zangenberg blev kendt allerede som 13-årig, hvor hun havde hovedrollen i den populære ungdomsfilm 'Klatretøsen'. Siden da har hun haft godt gang i sin karriere som skuespillerinde, men på det seneste er hun begyndt at fokusere mere på sin virksomhed Cozy by JZ.