Nu reagerer Ghita Nørby selv på interviewet: ‘Hold nu din kæft’

Skrevet af Henrik R

23/07/2021
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Ghita Nørby reagerer nu på det omdiskuterede interview fra i mandags med journalisten Simi Jan.

Mest læste i dag

Mandag aften sad mange mennesker og så med, da journalisten Simi Jan interviewede skuespilleren Ghita Nørby.

Interviewet startede godt ud, men efterfølgende udviklede det sig til, at Ghita Nørby skældte journalisten ud og kaldte hendes spørgsmål for idiotiske.

Siden har Ghita Nørby ikke givet lyd fra sig, men nu reagerer hun på det omdiskuterede interview.

Det gør hun i podcasten ‘Fedeabes Aktuelle Forklaringer’ som Anders Lund Madsen står bag. I denne podcast bliver hun bedt om at forklare, hvorfor hun reagerede som hun gjorde, og her lægger Ghita Nørby sig blankt ned.

Hun beder blandt andet sig selv om at holde kæft, og hun fortæller Anders Lund Madsen, at hun er ked af det.

“Jeg bliver ked af, at jeg ikke kan styre... hvorfor skulle jeg dog råbe op. Det er jo idiotisk, det kan jeg jo godt se. Hvorfor skulle jeg dog det? Hold nu din kæft, Ghita. Så lad være… lad være… jeg bliver sgu ked af det, Anders,” lyder det fra Ghita Nørby i podcasten.

Ghita Nørby fortæller også, at det blandt andet var ordet ‘minder’ der fik hende til at ‘skælde ud’.

“Når hun bruger ordet ”minder” om mit 60-70-årige arbejde på Det Kongelige Teater og også andre steder, så er det altså ikke minder. Så er det livet. Det er det, jeg kommer til at reflektere over, når hun siger ”minder”,” lyder det fra skuespilleren.

Hvad mener du om hendes ‘undskyldning’ i podcasten?