Puk Elgård taler ud: Dét vil jeg ændre i 2023

Skrevet af Mathias Nielsen

28/12/2022
Foto: Nils Meilvang/Ritzau Scanpix
Foto: Nils Meilvang/Ritzau Scanpix
Når Puk Elgård ser tilbage på 2022, så er der især én ting, hun gerne vil ændre og gøre anderledes i det kommende år.

Mest læste i dag

Julen er overstået, og året går så småt på held. Det betyder refleksion over året der gik samt ikke mindst det år, man har i vente.

Når tv-værten Puk Elgård ser tilbage på 2022, er der særligt én ting, hun håber på at gøre om, når kalenderen siger 2023.

I slutningen af 2021 sagde hun jobbet som vært på ”Go’morgen Danmark” op.

Puk havde ikke noget nyt job, da hun sagde op. 2022 har været det første år som freelance, hvor der ikke har været stille fra Puks side.

Hun har bygget om i TV 2 Fri-programmet ”Puk bygger om – med knofedt og kærlighed”, men hun har også prøvet kræfter med at være dommer i et klimaprogram på TV 2 og arbejdet på den dokumentar, som endnu ikke er udkommet.

En helt anden hverdag, end da hun var vært på “Go’ Morgen Danmark”.

- Jeg har sådan set fået mit ønske opfyldt i forhold til, at jeg skulle prøve noget andet. Så må jeg prøve at se, når jeg kigger ind i det næste år, hvor det efterlader mig, fortæller hun til BILLED-BLADET.

Udover de fire tv-produktioner har Puk Elgård varetaget jobbet som forperson for Børnerådet, men sagde op i november. Hun har desuden lavet radio og haft en brevkasse i Familie Journal. 

Travlhed har der været rigeligt af og netop det er noget, som Puk gerne vil ændre i det kommende år.

- Jeg skal i hvert fald ikke have lige så travlt, for jeg har sgu haft travlt i år. Men det er et kæmpe privilegie, at jeg har fået lov til at være med så mange steder og haft så meget at lave. Jeg vidste jo ikke, da jeg gik freelance, om der var noget arbejde. Så det er jeg meget taknemlig for, fortæller hun.