Queen-medlem taler ud efter Bohemain Rhapsody: Det var ikke sådan det skete

Skrevet af Henrik R

21/02/2019
Foto: Shutterstock.com
Foto: Shutterstock.com
Det har været almendt kendt, at der er blevet brugt kunstnerisk frihed op til flere gange i filmen Bohemian Rhapsody. Men var du klar over dette, som den tidligere forsanger af bandet kan berette om?

Dagens topnyheder

Bohemain Rhapsody er ikke blot en af verdens absolut mest populære sange, og det er også en af tidens mest populære film. Filmen der viser hvordan Freddie Mercury gik fra at bære ansat som baggagemedarbejder i en lufthavn til pludselig at være forsanger for verdens måske største band nogensinde, har nemlig sat utallige rekorder i biograferne verden over.

Skuespilleren Rami Malek der spiller Freddie Mercury i filmen, er også nomineret til en Oscar-statuette for sin rolle, som han udførte til perfektion. Faktisk var både rollen og filmet så godt lavet, at mange mennesker slet ikke opfangede, at flere af de ting, som filmen viser, slet ikke er ægte.

Den tidligere Smile-forsanger (Bandets tidligere navn), Tim Staffell, har netop udtalt sig omkring filmen, og han fortæller nye detaljer om, hvad der er lavet om i filmen i forhold til virkeligheden.

I begyndelsen af filmen ser man, hvordan Tim Staffell vælger at droppe bandet, da han ikke mener, at de har nogen fremtid sammen, og at de aldrig vil få succes. På et splitsekund er bandet uden forsanger, men kort tid efter står Freddie Mercury og synger a cappella, foran Brian May og Roger Taylor, som han aldrig har mødt før, og så har ”Queen” fået en ny forsanger.

Sådan gik det dog ikke til, fortæller Tim Staffell til Esquire:

”Min afgang fra Smile var fuldkommen venskabelig. Filmen har brugt sin kunstneriske frihed til at gøre afgangen mere fjendtlig, men sådan var det slet ikke. Freddie og jeg var faktisk gode venner på college,” fortæller Tim Staffell, der også afslører, at Freddie allerede var venner med resten af bandet længe før.

”Det var meget naturligt, at Freddie blev en del af bandet, da han var gode venner med bandmedlemmerne allerede før, at jeg forlod dem,” lyder det fra Tim Staffell.

Opdagede først aids efter Live Aid

Mens Tim Staffels nye oplysninger vil være overraskende for mange, der har set Bohemian Rhapsody, så kommer det nok ikke som en overraskelse, at filmen også manipulerede med tidspunktet for, hvornår Freddie Mercury fik aids.

Det kom nemlig frem kort tid efter, at filmen havde haft premiere, at Freddie Mercury ikke havde fundet ud af, at han havde fået aids, da han optrådte til Live Aid, som det ellers bliver vist i filmen. Her har folkene bag Bohemian Rhapsody atter engang benytter sig af deres kunstneriske frihed for at fange publikum.

Live Aid blev nemlig afviklet i 1985, og Freddie Mercury erfarede først i 1987, at han havde fået aids. Det var dog først dagen før han døde, at han fortalte det til offentligheden.

Tim Staffel så man ikke mere til i Bohemian Rhapsody filmen, men det betyder ikke, at han ikke har haft noget med bandet og deres medlemmer at gøre lige siden. Han indspillede nemlig lyrikken til ’Doin Alright’, som Smile synger i starten af Bohemian Rhapsody-filmen, ligesom han ofte så både Brian May og Freddie Mercury privat i London, hvor han også var med til flere af Mercurys skøre fester.

Det var også forkert i filmen

Der er dog flere ting end tidslinjen for Mercurys aids-sygdom og hvordan han blev introduceret for bandet, som er anderledes i filmen end det var i virkeligheden. 

Herunder kan du se flere af de ting, som filmen ændrede:

1. Mary Austin datede først Brian May

I filmen ser man hvordan Freddie Mercury møder Mary Austin til koncerten med Smile, og hvordan han efterfølgende møder hende i den forretning, hvor hun arbejdede. I virkeligheden var det Brian May, der datede Mary Austin i første omgang, da May og Mercury ofte valgte at tage ned i tøjforretningen, for at kigge på de smukke ansatte.

Freddie endte dog med at invitere Mary Austin på date efterfølgende, og sådan endte de sammen.

2. Sådan mødte Freddie, Jim Hutton.

I filmen ser man en fuld og sårbar Freddie Mercury, der klapper en tjener i numsen. Han bliver sat på plads, hvorefter de ender med at kysse. Jim var dog ikke tjener ved en af Freddies fester, men i stedet mødte de to hinanden på bøsseklubben Heaven i 1985.

3. Hvem er Ray Foster?

I filmen griner man flere gange over, hvordan pladeproduceren Ray Foster fortæller, at Queen aldrig vil blive til noget, hvis de ikke følger hans råd, og at sangen Bohemian Rhapsody aldrig vil blive stor. Faktum er, at den scene aldrig fandt sted, og Ray Foster findes slet ikke.

4. Freddie var ikke den første, der gik solo

Der var ingen drama over, at Freddie Mercury valgte at gå solo. Det var nemlig ikke sådan, at han ikke kunne fortsætte med at indspille sange med bandet. Freddie Mercury var slet ikke den første medlem af Queen til at gå solo. Robert Taylor udsendte i 1981 soloalbummet Fun in Space.

5. Live Aid var ikke den første koncert i mange år.

I filmen ser man, hvordan Live Aid er den første koncert, som bandet skal spille siden de gik fra hinanden. Det er dog ikke tilfældet. Deres seneste store koncert blev afholdt blot otte uger før koncerten, så det var ikke et band, der var ude af form.