Rebel Wilson afslører om vild forandring: Det fortryder jeg

Skrevet af Julie Møller

31/05/2021
Her ses Rebel Wilson til British Academy Film Awards i februar 2020. Foto: Shutterstock.
Her ses Rebel Wilson til British Academy Film Awards i februar 2020. Foto: Shutterstock.
I 2020 har Hollywood-stjernen Rebel Wilson tabt sig over 27 kilo, og i et nyt interview fortæller hun, at der er én ting, hun fortryder.

Dagens topnyheder

Skuespillerinden Rebel Wilson, der blandt andet er kendt fra filmen ‘Bridesmaids’, har brugt 2020 på at gennemgå en vild forvandling.

Hun har tabt sig mere end 27 kilo, og i et nyt interview fortæller hun, at der er én ting, hun fortryder.

Det skriver det australske medie News. 

”Nu hvor jeg ved, at jeg kan gøre det, er jeg nogle gange ked af, at jeg ikke gjorde det tidligere,” forklarer Rebel Wilson og fortsætter: 

"Måske skulle jeg have prøvet, da jeg var 30, ikke 40. Men alles rejse er forskellige, og det er ikke et løb eller en konkurrence,” slår 41-årige Rebel Wilson fast.

Derfor håber hun også, at hendes historie kan bidrage til, at andre tager stilling til livet - uanset alder. 

"Jeg har en naturlig empati for alle, der kæmper med vægtproblemer, fordi det er noget, jeg altid har kæmpet med," udtaler hun.

”Alle kan gå en tur, drikke mere vand og gøre små ting, der forbedrer deres liv. Det er ikke for sent at starte, uanset hvilken alder du er,” forklarer Rebel Wilson. 

Alt for meget sukker

Tidligere har Rebel Wilson forklaret, hvorfor hun i mange år var overvægtig. 

“Jeg rejste over hele verden og spiste alt for meget sukker. Jeg tror, at det, jeg primært led af, var følelsesmæssig spisning og håndtering af stresset med at blive berømt internationalt. Der er mange stressende ting, der følger med det - og jeg antager, at min måde at håndtere det på var ved at spise donuts,” fortalte hun og tilføjede, at hun derfor også satte sig for at arbejde med den mentale side af problemerne, da hun besluttede sig for at gøre noget ved de ekstra kilo.