Remee løfter sløret for vanvittigt frieri: Sådan gik jeg på knæ for min kæreste

Skrevet af Ane Sørensen

18/12/2017
Foto: Polfoto/Mogens Flindt (arkivfoto)
Foto: Polfoto/Mogens Flindt (arkivfoto)
I sidste måned gik Remee på knæ og friede til sin modelkæreste Mathilde Gøhler. Nu afslører han detaljer fra den romantiske begivenhed.

Dagens topnyheder

For godt en måned siden gik hitproduceren Remee på knæ og bad kæresten Mathilde Gøhler om at gifte sig med ham.

Det er ikke meget, det ny-forlovede par har røbet om den romantiske begivenhed, men nu fortæller Remee for første gang om, hvordan frieriet egentlig foregik.

Det skriver Berlingske ifølge Ekstra Bladet.

Frieriet fandt sted den 11. november, hvor Remee havde inviteret omkring 100 gæster til middag, hvilket er en årlig tradition i forbindelse med hans fødselsdag den 8. november. Denne gang havde Remee dog en anden dagsorden, da han havde planlagt et storslået frieri.

Arrangementet fandt sted på restaurant Nimb Brasserie i Tivoli, hvor Remee overraskede Mathilde Gøhler med et gospelkor bestående af 15 sangere, der skulle komme ind fra forskellige steder og nærme sig hende.

Da koret til sidst omsluttede parret, gik en rørt Remee på knæ og holdt en tale for Mathilde Gøhler, som sad med parrets lille datter Kenya på skødet. Ifølge Remee gik det hele lige efter planen:

- Det hele gik op, timingen var perfekt, den aften indeholdt ALT. Det var magisk. Det er så tit, hvor jeg har været til noget og bagefter tænker: Du var der jo ikke rigtigt, nu glemte du igen at værdsætte det ordentligt, mens du var der. Men den aften gjorde jeg. Det er en ligning, der skal gå 100 procent op sådan en aften. Location skal være rigtig, maden skal være rigtig. Der er så meget timing i det, siger han til Berlingske.

Remee og Mathilde Gøhler har endnu ikke valgt en dato for deres bryllup, men er allerede godt i gang med at planlægge den store begivenhed.

Parret offentliggjorde deres parforhold for lidt over tre år siden - i september 2014 - da de delte billeder fra en fællles ferie i Italien.

Alexandra taler ud om skilsmissen: Sådan har jeg det med Joachim