Robbie Williams afslører intime detaljer: Vi gør det ikke

Skrevet af Mathias Nielsen

26/04/2023
Foto: Shutterstock.com
Foto: Shutterstock.com
Sangeren afslører, at han ikke har verdens mest aktive sexliv med sin hustru Ayda.

Mest læste i dag

Robbie Williams har i mange år været en yderst populær sanger, og mange kvinder har da helt sikkert også har haft en drøm om at tilbringe en nat med den celebre englænder, der som soloartist står bag hits som “Angels” og “Feel”.

Privat danner Robbie par med Ayda Fields, som han har været gift med siden 2010.

Man kunne forestille sig, at det gennem tiden er blevet til en masse lagengymnastik mellem de to.

Det er da også tilfældet, men sådan er det slet ikke længere.

Det fortæller parret i et nyt, stort interview med avisen The Sun.

- Ingen sex i et ægteskab er kun et problem, hvis man ikke er samme sted; hvis én person ønsker det, og den anden ikke gør. Men i virkeligheden ved alle, at der ikke er sex efter ægteskabet. Sådan er det bare, siger Robbie Williams i interviewet.

Tidligere i ægteskabet har parret dog haft et meget aktivt sexliv, hvilket peakede da Robbie i en periode tog dett mandlige hormon testosteron.

- Det sex, vi havde, da jeg var på testosteron, var utroligt; det var hele tiden. Vi var umættelige. Det viser, hvor meget vi tænder på hinanden, for da jeg var på det, kunne vi ikke tage hænderne fra hinanden. Jeg savner det, lyder det fra Robbie.

Selvom parrets sexliv i dag er ret anderledes fra tidligere tiders storhed, så er de begge meget afklaret og tilfredse med tingenes tilstand.

- Jeg tror, folk forveksler sex med intimitet. Vi nusser og kysser altid, holder hinanden i hånden og rører ved hinanden, når vi bare ser tv i sofaen, eller en film eller hvad som helst, siger Ayda Fields.