Se ’Bagedyst Rosas’ vilde hobby

Redaktionen

360 uger siden

|

13/11/2017
Gossip
Foto: Bjarne Bergius Hermansen/DR
Foto: Bjarne Bergius Hermansen/DR
Når Rosa Christensen ikke bager i 'Den store bagedyst', har hun en helt anden hobby.

Dagens topnyheder

Rosa Christensen fra ’Den store bagedyst’, har taget danskerne med storm i denne sæson som programmets farmor. Men når hun ikke bager kager i programmet, har den 60-årige kvinde helt andre interesser.

Den gæve kvinde fra Glyngøre i Vestjylland elsker nemlig nye udfordringer, og for to år siden begyndte hun at surfe på et af de såkaldte Stand Up Paddle, hvor det gælder det om at holde balancen på surfbrættet med en åre.

– I forvejen svømmer jeg hver uge og samtidig har jeg sejlet i mange år, men gør det ikke længere. Og Stand Up Paddling virkede sjovt og blev en fin erstatning for sejladsen, siger Rosa, hvis bolig i den vestjyske by Glyngøre har direkte udsigt til Limfjorden til Realityportalen.

Rosa som tidligere er blevet kaldt ’jægeren’, fordi hun også har jagttegn og godt kan lide at gå på jagt, kan opleves hver onsdag i ‘Den store bagedyst’ på DR1.