Sharon Stone gør folk vilde: Smider toppen

Skrevet af Mathias Madsen

28/07/2022
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Et vaskeægte sexikon har gjort 'comeback' og delt et billede, hvor hun lufter 'tøserne'.

Mest læste i dag

Skuespillerinden Sharon Stone var og er nok bedst kendt for sin rolle i filmen Iskoldt Begær (Basic Instinct) fra 1992, hvor hun efterlod teenagedrenge (og voksne mænd) over hele verden med åben mund, da hun spredte benene og afslørede, at hun ikke havde nogle trusser på under et interview med betjente i filmen.

Siden da har hun for mange været et sexikon, og selvom den erfarne skuespillerinde er 64 år i dag, så kan hun stadig få folk til at vende blikket.

Det har hun netop bevist på sin Instagram-profil (@sharonstone), hvor hun har delt et billede af sig selv kun iført bikini-underdel og et tæppe til sine 3,3 millioner følgere.

På billedet, som i skrivende stund har fået 235.000 'likes', overlader hun ikke meget til fantasien, da hendes bryster titter frem fra tæppet. 

Foto: Instagram

Til opslaget har hun skrevet: "Taknemmelig uperfekt på en perfekt dag [hjerte]," og i kommentarfeltet er det tydeligt at se, at hendes mange fans ikke synes, at hendes krop er "uperfekt."

"Du ser helt vidunderlig ud. Naturlig smuk. Kvinder, der er halvt så gamle som dig, får skønhedsoperationer for blot at se halvt så godt ud som dig," lyder det blandt andet i én af kommentarerne, ligesom mange blot har sendt flammer og hjerter afsted mod den erfarne skuespillerinde. 

Hun har gennem tiden udover Basic Instinct også lavet et hav af andre film; herunder Casino, som hun blev nomineret til en Oscar for.

For tiden er hun aktuel i HBO-serien 'Flight Attendant'