Silas Holst ramt af stor sorg

Skrevet af Julie Møller

12/10/2021
Foto: Birgitte Carol Heiberg/Jysk Fynske Medier/Ritzau Scanpix
Foto: Birgitte Carol Heiberg/Jysk Fynske Medier/Ritzau Scanpix
Det er en svær situation for 'Vild med dans'-stjernen.

Mest læste i dag

Silas Holst danser i øjeblikket hver fredag aften i 'Vild med dans'. Men den smilende danser går også gennem en svær periode.

Silas’ far, Benny, på 78 år er nemlig ramt af Alzheimers, og det betyder, at han bliver mere og mere glemsom. Det er fire år siden, at Benny fik diagnosen, og det er svært for familien.

Silas fortæller til Ekstra Bladet, at hver gang han besøger sin far, tager han afsked med ham, som var det den sidste gang, de ses - for det kan det godt risikere at være. Sygdommen har i dag ramt Benny så meget, at han ofte ikke kan genkende Silas. 

“Sygdommen er en kæmpe sorg – også for min far i de klare øjeblikke, som han kan have. For mig – og for alle andre pårørende til en Alzheimers-ramt – fylder den utroligt meget. Det er virkelig hårdt. Og trist. Ikke mindst tanken om, hvad man ikke får gjort og oplevet med den ramte og det, at man ikke mere kan sige ’kan du huske dengang ...’. At man ikke kan dele minder,” lyder det fra Silas. 

Silas Holst er i dag 38 år og far til børnene Maggie My på syv år og Bob Jones på fire år. Børnene har han sammen med eksmanden Johannes Nymark og veninden Louise Mahnkopf. 

På grund af sygdommen ser Silas’ børn ikke deres farfar. Silas forklarer, at Benny bliver forvirret og trist, når han ikke kan huske familien. Derfor har Silas besluttet, at børnene ikke skal se ham.