Stephanie ‘Geggo’ Salvarli afslører: Derfor bruger jeg én hel time på at smøre Albas madpakke

Skrevet af Mathias Madsen

20/02/2023
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Linse Kesslers datter bruger væsentlig længere tid på at smøre sin datters madpakke, end Linse selv gjorde.

Mest læste i dag

Stephanie ‘Geggo’ Salvarli, der er bedst kendt som Linse Kesslers datter og som en stor del af TV3-programmet ‘Familien fra Bryggen’, bruger gerne lang tid på at smøre sin ældste datters madpakke. 

Nok også længere end de fleste.

Ifølge Se og Hør har Geggo nemlig forklaret, at hun bruger helt op mod én time på at smøre Albas madpakke, og det er der faktisk en rigtig god grund til. 

Hun mener selv, at det formentlig skyldes et traume fra hendes egen barndom, hvor hun ofte kom i skole uden madpakke. 

“Jeg lærte hurtigt ikke at sige noget, men læreren opdagede det alligevel. Og når det skete, hvilket det gjorde alt for tit, så sagde læreren ‘Er der nogen, der kan undvære noget til Stephanie?’,” har Geggo forklaret i podcasten ‘Helt ærligt’. 

Her forklarer Bryggen-tøsen desuden, at oplevelsen kun blev endnu mere træls, fordi hun altid endte med en “syrlig makrel,” der var “helt smattet,” eller lignende. 

“Jeg fik ikke chokolademaden eller mælkesnitten,” har hun forklaret og uddybet, at hun “på grund af det” går så meget op i Albas madpakke. 

“Det kan jo tage mig en time at lave Albas madpakke,” har hun udtalt.