Tobias Hamann bekræfter: Det er slut

Skrevet af Julie Møller

154 uger siden

|

02/06/2021
Foto: Niels Henrik Dam/Ritzau Scanpix.
Foto: Niels Henrik Dam/Ritzau Scanpix.
Det er sket uden drama, forklarer ‘Bagedyst’-vinderen.

Dagens topnyheder

I en Instagram-story fortæller Tobias Hamann, at han sælger sin lejlighed i Aarhus.

“Som I ved, sælger jeg blendere. Men nu har jeg noget andet til salg, der er lidt dyrere end en blender, nemlig min lejlighed. Så hvis I kunne tænke jer at bo i min lejlighed i Aarhus, så er den til salg nu,” fortæller han.

Til Ekstra Bladet forklarer Tobian Hamann, at han flytter til København. 

“Jeg har skiftet agent til Confetti CPH, min kæreste og jeg har slået op, og jeg har savnet livet i København,” lyder meldingen fra Tobias Hamann, som tilføjer, at der ikke er sket noget dramatisk. Parret er gledet fra hinanden, og “alting har en slutning."

Om lejligheden i Aarhus skriver Tobias Hamann, at der kun er “én på lager”. Den er sat til salg til 3.599.000 kroner og ligger i Borggade i Latinerkvarteret i Aarhus. Er du nysgerrig, så kan du se salgsopstillingen lige her. 

Mere tv på vej

Tobias Hamann afslører, at han også skal lave mere tv i fremtiden, og det kommer til at foregå i København. Derfor er det lettere med en base i hovedstaden.

I den seneste tid har tv-seere kunne opleve ‘Bagedyst’-deltageren i programmet Stjerner i trøjen. Der er langt fra bageteltet på DR til kasernen på Bornholm, hvor optagelserne til Stjerner i trøjen fandt sted. Faktisk forstod Tobias Hamann heller ikke helt, hvorfor han takkede ja til at deltage i programmet.

“Det underlige er, at jeg tænkte, at det var et realityprogram, som jeg nærmest fortrød, jeg havde meldt mig til, da jeg havde sagt ja. Jeg vidste ikke, hvad det gik ud på, hvordan det ville ende eller noget som helst. Hvem er de her mennesker, og hvem er jeg egentlig selv, når jeg siger ja til sådan noget?”, fortalte han tidligere på året til B.T. 

Trods det har Tobias Hamann ikke fortrudt deltagelsen efterfølgende. 

“Det har bare givet mig sindssygt meget at være med,” understregede han.