Forsker: Sådan lever din hund længere

Skrevet af Mathias Nielsen

18/11/2021
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Alle vil gerne have deres hund til at leve så længe og godt som muligt. Nu kommer en forsker med nogle bud på, hvad der kan forlænge hundes levetid.

Dagens topnyheder

Hunden er uden tvivl et af de mest populære kæledyr, som danskerne har.

Hunden kaldes af flere for menneskets bedste ven, og derfor ønsker man jo naturligvis lang levetid til de firebenede.

Og faktisk kan man med rimelig nemme metoder forlænge hundes levetid. I et indlæg, som Videnskab.dk har oversat og bragt, skriver Jacqueline Boyd, der er seniorlektor i Animal Science ved Nottingham Trent University om tiltag, der er gode for at øge din hunds sundhed. 

1: Vægten

Ligesom med mennesker og mange andre arter, så er en god vægtbalance afgørende for længere levetid. En slank figur og en sund kropsvægt er ikke alene bedre for din hund på langt sigt - det kan også bidrage til at begrænse konsekvenserne af ​​visse andre lidelser, som eksempelvis slidgigt. Man kan med fordel fodre med et bægre eller vægt, så hunden altid får den samme mængde foder. God ernæring er et vidt begreb, så det kan godt savre sig at sætte sig ind i hundens aktivitetsniveau og ud fra det vurdere foder

2: Motion

Motion har mange fysiologiske og psykologiske fordele, både for mennesker og hunde. Fysisk aktivitet kan hjælpe med at styre hundens kropsvægt og er også blevet knyttet til anti-ældningseffekter hos andre genetisk lignende arter. Selvom motion alene ikke øger hundens levetid, kan det hjælpe med at beskytte hunden (og dig) mod overskydende kropsvægt. Faktisk indikerer forskning, at 'glade' gåture med hunden skaber både glade hunde og mennesker.

3:

Ligeså vel som fysisk motion, så er mental stimulans ikke uvæsentligt. Man kan med fordel lære hunden nye tricks og lave øvelser. Når hunden måske bliver begrænset af aldrende fysik, så kan man lave dufte- og snueøvelser i stedet. Hvis hunden får gigt eller andre lidelser, som vil besværliggøre normalt aktivitet, er hydroterapi - en form for svømmetrøning et godt alternativ.

4: Bonding

At bruge meget tid med din logrende hund kan også hjælpe dig med at opdage subtile ændringer i dens adfærd eller bevægelser, der kan signalere potentielle bekymringer. Kompatibilitet mellem hund og ejer  fører til et bedre forhold - og endda en række fordele for ejere, blandt andet stressaflastning og motion. At dele positive, sjove oplevelser med din hund, som at lege med den, er fantastisk til at styrke jeres bånd.

5:

Moderne veterinærmedicin har gennemgået betydelige forbedringer, når det kommer til forebyggelse og håndtering af sundhedsproblemer hos hunde - se bare de mange videnskabelige, der er linket til i denne artikel.

Succesfulde parasit- og vaccinationsprogrammer har de facto reduceret forekomsten af sygdom hos både hund og mennesker, eksempelvis infektion med rundorme (toxocariasis), der kan overføres fra hunde gennem hundens afføring til mennesker, og rabies, som kan overføres fra hund til hund eller hund til menneske.