Genialt trick: Du har brugt 'solbrilleholderen' i din bil forkert hele dit liv

Skrevet af Henrik R

05/06/2023
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
I rigtig mange biler er der et lille rum over eller ved siden af bakspejlet.

Dagens topnyheder

Rigtig mange har et par solbriller liggende i det rum, som mange biler har ved siden af eller over bakspejlet. 

Det er praktisk, hvis man pludselig får solen i øjnene, mens man kører, men nu har en bruger på det sociale medie Twitter afsløret, at han mener, at rummet er beregnet til noget helt andet end solbriller.

Det har vedkommende afsløret i et opslag på det sociale medie, hvor han har delt et billede af en taco, som passer perfekt ned i holderen.

I opslaget står der: "Fandt lige ud af, at min bil har en tacoholder."

Selvom opslaget nok er ment lidt som en joke, er det ikke et helt dårligt trick, hvis man nyder at spise tacos på landevejen, men har problemer med at håndtere den, mens man styrer bilen. 

Tricket er da også blevet taget vældig godt imod på Twitter, hvor opslaget har fået næsten 9.000 'retweets' og hele 43.000 'likes'. 

Derudover har opslaget fået næsten 1.000 kommentarer, som primært hylder det geniale trick. 

Mange har dog også lagt mærke til, at "selv bilen er overrasket over tricket."

På billedet former tacoen og to lamper i bilens loft nemlig, hvad der ligner, et ansigt, der ser overrasket ud.