Højkonjunktur

Hvad betyder højkonjunktur? Få svaret her.

Både i den politiske verden og i erhvervslivet tales der ofte om højkonjunktur. Her kan du se, hvad det handler om, og hvad det betyder for dig.

Du kan ikke undgå at være stødt på ordet højkonjunktur, hvis du ellers følge blot en smule med i nyhederne på diverse platforme.

Det ord er nemlig relativt ofte oppe at vende, når politikere, økonomer og erhvervsfolk ruller over skærmen eller udtaler sig til aviser og radio.  

Højkonjunktur

Når man taler om konjunkturer, taler man om de udsving der findes i bl.a. den økonomiske vækst og ikke mindst beskæftigelsen.

Som ordet antyder, er den økonomiske vækst og beskæftigelsen høj, når vi taler om højkonjunktur. Det betyder, at såvel produktion som beskæftigelse er højere end det niveau der er holdbart på længere sigt.

Det kan med andre ord ikke blive ved med at være sådan, selvom profitten er fantastisk, aktiekurserne høje og der er masser af arbejde at få.

Bagsiden ved højkonjunktur

Det lyder måske en smule pessimistisk i forhold til at optimismen hos alle på dette punkt er høj. Folk er jo i arbejde og virksomhederne har masser at lave, så alle har penge og råd til at købe.

Men en højkonjunktur ikke kun bringer positive omvæltninger med sig.

Med den stigende efterspørgsel følger også mangel på arbejdskraft som følge af den nu lave ledighed. Det betyder bl.a. at der opstår flaskehalse i produktionen, hvor man ikke kan følge med efterspørgslen. Priserne på prisfølsomme produkter, altså sådan noget som biler, huse og elektronik, i modsætning til mælk, salt og smør, stiger og så er der færre, der har råd til forbrugsvarer.

Der kan opstå bobler, som man for eksempel har set på boligmarkedet.

Det betyder også, at man som lønmodtager har bedre muligheder for at kræve mere i løn, hvilket betyder at virksomhedernes udgifter stiger og så kan det ende med at presse priserne op i den anden ende på forbrugsvarer m.m.

Det kaldes inflation, når prisen på varer og tjenester løbende stiger i et land.

Det er som en gryde, der er så meget i kog, at den snart vil koge over, hvis ikke politikerne griber ind og regulerer via den politik, der bliver ført på det økonomiske område.

Og det er uundgåeligt, at der på et tidspunkt vil følge en opbremsning, og efterfølgende opstår der så en recession, hvilket betyder, at der nu kommer en periode med økonomisk nedgang. 

Bruttonationalproduktet (BNP) for det enkelte land falder for eksempel i to eller flere kvartaler.

BNP er det mål man bruger om et lands værditilvækst, altså den samlede værdi af landets samlede produktion af varer og tjenester fratrukket værdien af de råstoffer, der anvendes i et bestemt tidsrum.

Der er typisk tale om et år, og BNP er et vigtigt begreb, fordi det viser, hvordan det står til med landet og det nationale regnskab. Går det godt eller går det skidt? Bliver landet rigere eller fattigere?

Når recessionen rammer går det den anden vej.

Den periode der så følger kaldes meget passende lavkonjunktur.

Når efterspørgslen falder, fordi priserne har nået et punkt, hvor forbrugerne ikke kan være med mere, falder væksten, og det gør behovet for arbejdskraft også. Virksomhederne sælger mindre, og derfor må de fyre folk og nedlægge tiltag, og så bliver beskæftigelsen lavere. 

Når folk bliver arbejdsløse, betyder det færre penge mellem hænderne og usikkerhed hos forbrugerne, der begynder at holde igen med at bruge penge, hvis de har dem, og virksomhederne brænder inde med varer og må sælge dem billigere og billigere, hvis de da overhovedet kan komme af med dem.

Her er også brug for at politikerne ser på, hvad de kan gøre fra politisk side for at bremse tilbagegangen, og der kommer en periode med genopretning.

Der skal gang i virksomhederne igen, så folk kan komme i arbejde og få købekraften tilbage, så landet kan komme på fode igen.

Efter nogen tid vil man igen ramme højkonjunktur, og sådan kører økonomien i en cirkel:

  • Højkonjunktur
  • Opbremsning
  • Recession
  • Lavkonjunktur
  • Genopretning 
  • Ny højkonjunktur

Damagecontrol

Politikernes arbejde på dette område går altså i høj grad ud på at begrænse skaderne i de forskellige stadier og undgå at der bliver for store og for langvarige udsving.

Historisk set havde Danmark lavkonjunktur i 1980erne. Konsekvenserne var så store, at årtiet i folkemunde kaldes for fattigfirserne.

I 1990 kom der endelig overskud på betalingsbalancen for første gang i mange år, men ledigheden var fortsat så markant, at der i 1993 var tale om den højeste arbejdsløshed siden 2. verdenskrig.

Heldigvis blev der rettet op på det hele, og perioden 1994-2000 bød på en høj vækst og nedgang i ledighed, indtil IT-boblen i USA brast i 2000 og der fulgte en mindre periode med lavkonjunktur.

I 2004 var alt tilbage på skinnerne og en ny højkonjunktur, men den varede kun til 2008, og først i 2017 kom Danmark endelig ud af den langvarige lavkonjunktur, der fulgte efter finanskrisen.

Top partnere


På Samlino.dk kan du beregne og sammenligne lån til bil på tværs af 15+ selskaber. Prøv i dag på www.samlino.dk/laan/billaan
 

Dagens Gossip