12 bilister fik bøde og frakendt førerretten: Alle havde samme fejl i forruden, som mange glemmer

Nicolai H

1 dag siden

|

31/05/2025
Indland
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Lad dette være en advarsel. Manger glemmer nemlig afgørende detalje med forruden.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Solbriller og sommertemperaturer kan måske få os til at glemme, hvordan det føltes at stå og skrabe bilen fri for is i vintermørket.

Men for en række bilister på Vestegnen hænger konsekvenserne af vinterens dovenskab ved – og det koster nu både penge og potentielt kørekortet.

Tolv personer er blevet dømt for at have kørt med væsentligt nedsat udsyn, fordi deres bilruder var dækket af is og dug. Det oplyser Anklagemyndigheden ved Vestegns Politi på det sociale medie X.

De dømte bilister har alle fået en betinget frakendelse af førerretten i tre år, hvilket betyder, at de skal gennem en kontrollerende køreprøve for at bevare deres kørekort. Samtidig er der udstedt en bøde på 2.500 kroner til hver af dem.

Dommene blev afsagt tirsdag ved Retten i Glostrup og er udtryk for, at domstolene vurderer nedsat udsyn som et alvorligt brud på færdselsloven. Ifølge politiet var forholdene så grelle, at bilisterne ansås for at have tilsidesat væsentlige hensyn til færdselssikkerheden.

Med andre ord: Gennemsigtige ruder er ikke bare en god idé – de er en lovpligtig forudsætning for at bevæge sig ud i trafikken. Næste vinter kan det altså betale sig at bruge to ekstra minutter med isskraberen.

Ads by MGDK