13-årig pige pist forsvundet: Nu melder politiet ud

Skrevet af Henrik R

56 uger siden

|

15/04/2023
Foto: Presse-fotos.dk
Foto: Presse-fotos.dk
Tidligere på dagen blev en 13-årig pige meldt forsvundet af sin far på sociale medier. Nu er politiet gået ind i sagen med største alvor.

Dagens topnyheder

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi leder i øjeblikket massivt efter den 13-årige pige, der tidligere i dag forsvandt, da hun var ved at dele aviser ud i Kirkerup mellem Sørbymagle og Fuglebjerg.
 
"Vi ser på sagen med allerstørste alvor. Og vi vil opfordre alle, der kan ligge inde med informationer om Fillippas forsvinden om at kontakte os hurtigst muligst på telefon 114. Vi er interesseret i alle oplysninger. Selv små detaljer kan være vigtige, så tøv ikke med at ringe til os, hvis du mener, at du har oplysninger, vi kan bruge," siger politiinspektør Kim Kliver.
 
Politiet beder borgere, der har videoovervågning eller har kørt med dash cam på sin bil i området ved Sørbymagle og Fuglebjerg i dag om at se optagelserne igennem og ringe til politiet på 114, hvis de har optagelser, der kan hjælp i forbindelse med den 13-årige piges forsvinden.
 
Desuden opfordres alle, der har være i området i dag, til at gemme optagelserne fra deres bil eller videoovervågning, så de ikke bliver automatisk slettet.
 
Politiet er og vil fortsat være meget synligt til stede i området, hvor hun forsvandt, med både politihunde, uniformerede betjente, civile betjente, droner mv.
 
"Vi beder borgerne om at respektere politiets afspærringer og give betjentene på stedet mest mulig ro og plads til at arbejde." lyder det slutteligt fra politiet.

Hvis du ved noget, så kontakt omgående politiet på 114.