150.000 danskere mister tv-signalet i morgen: Se om du bliver ramt

Skrevet af Henrik R

01/06/2020
Du har selv mulighed for at se, om du bliver ramt af de ændringer der gør, at 150.000 danskere mister tv-signalet permanent.

Mest læste i dag

Det var faktisk meningen, at det var den 31. marts 2020, at op mod 150.000 danskere skulle miste deres tv-signal. På grund af coronavirussen og vigtigheden i at modtage de seneste nyheder, valgte politikerne dog at udskyde ændringen af tv-signalet.

Udskydelsen løber til og med i dag, hvilket betyder, at fra klokken 00.00 i aften, vil op mod 150.000 danskere miste deres tv-signal.

Nu ved du altså hvorfor, at dit tv pludselig kan gå i sort, hvis du ser tv omkring midnat.

Se om du bliver ramt

Hvis du er indehaver af et tv, der er fra før 2012, så er der stor sandsynlighed for, at dit tv-signal bliver slukket. TV-signalet forsvinder fra midnat, og der bliver ikke tændt for det igen, hvis dit tv ikke kan finde det nye signal.

Måden hvorpå du finder ud af dette, er ved at tænde dit tv og klikke dig hen på kanal nummer 88. På denne kanal burde du blive mødt med teksten ‘Det virker’. Hvis det er tilfældet, så skal du ikke være urolig.

Får du ikke denne besked på kanal 88, eller kan du slet ikke finde denne besked, så er der noget der tyder på, at dit tv ikke er klar til at sende på det nye signal.

Det betyder, at du i stedet skal ud at anskaffe dig et nyt tv, eller en såkaldt tv-boks med DVB-T2. Det er nemlig kravet for at kunne se det nye tv-signal.

Hvorfor bliver der lavet om?

Politikerne på Christiansborg vedtog for længe siden, at de højeste frekvenser i antennesignalet skal bruges til at give danskerne bedre mobilt bredbånd i stedet for tv.

Denne ændring skulle altså være sket den 31. marts 2020, men på grund af coronavirussen blev det udskudt til i morgen den 2. juni 2020.