Forside Indland 17 mennesker kørt ned i København: Nu er der nyt

17 mennesker kørt ned i København: Nu er der nyt

Personpåkørsel
Presse-fotos.dk

Nu er der nyt efter den massive personpåkørsel ved Søerne.

Lige nu læser andre

Mandag tager Retten i København hul på behandlingen af sagen mod en nu 76-årig bilist, der sidste forår kørte ind i en gruppe mennesker midt i hovedstaden.

Det skriver Se og Hør.

Ulykke midt på eftermiddagen

April sidste år blev en mindre menneskemængde ramt af en rød bil langs Sortedam Dossering.

Bag rattet sad en 75-årig mand, som ifølge anklagemyndigheden ikke var i stand til at føre bilen forsvarligt på grund af sygdom, svækkelse og manglende søvn.

Forklaringen fra bilisten har tidligere været, at foden gled fra bremsen over på speederen, hvorefter han ramte vejarbejde og mistede kontrollen med bilen

Læs også

”Det chokerer mig så meget, at jeg mister besindelsen og reagerer i panik og kommer til at køre nogle folk ned,” lød forklaringen fra manden under grundlovsforhøret i Københavns Byret.

Mange tilskadekomne

Ifølge anklageskriftet kom 17 personer til skade ved påkørslen. Blandt de hårdest ramte var en cyklist, som pådrog sig kraniebrud og hjerneblødning og var indlagt i næsten to måneder. Andre fik alvorlige brudskader, herunder fem brækkede ribben og en punkteret lunge, mens flere slap med mindre skrammer.

Københavns Politi oplyser til Ritzau, at 22 personer i alt skal afgive forklaring under de fire retsmøder, herunder alle de forurettede. Første retsdag omfatter seks vidneforklaringer.

Tiltale for vanvidskørsel

Anklagemyndigheden har rejst tiltale for uagtsom legemsbeskadigelse under særligt skærpende omstændigheder. Myndighederne vurderer, at bilisten kørte på en særligt hensynsløs måde og gjorde det på trods af påtaler om sit helbred. Forholdet betegnes som vanvidskørsel.

Forsvaret afviser anklagen. Bilistens advokat, Anders Boelskifte, har tidligere fastholdt, at der ikke var forhold, som burde have forhindret den 76-årige i at køre bil, og han går efter frifindelse.

Læs også

Ud over selve påkørslen indgår også en overtrædelse af færdselsloven i sagen, idet bilisten er tiltalt for at have kørt uden sikkerhedssele.

Retssagen fortsætter efter planen med retsmøder den 17., 19. og 20. februar.

Ads by MGDK