2-årig dreng død efter forfærdelig ulykke

Skrevet af Henrik R

09/06/2021
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
En 2-årig dreng er på tragisk vis omkommet af de skader, han pådrog sig tidligere på dagen i en ulykke.

Dagens topnyheder

Tidligere på dagen skete der en ulykke med tre biler involveret nær Rodelund mellem Ry og Skanderborg.

En bil kom over i den modsatte side af vejen, og her påkørte den først en bil, inden den kørte frontalt ind i en anden.

I bilen der blev ramt frontalt sad en mand, en mor og hendes lille søn på 2 år.

De første meldinger lød på, at drengen var kommet alvorligt til skade, og han var fragtet til Skejby Hospital i kritisk tilstand.

Nu er der desværre kommet nye meldinger fra politiet, og det er triste nyheder.

Det var på denne strækning, at ulykken fandt sted. Foto: Google Maps

 

Ifølge Midt- og Vestjyllands Politi overlevede den 2-årige dreng ikke ulykken.

To mænd fra to biler blev ligeledes kørt til hospitaler i Horsens og Viborg for at blive tilset, men ingen af disse er tilsyneladende kommet alvorligt til skade.

Heller ikke moren til den 2-årige dreng kom noget til i forbindelse med ulykken.