250.000 danskere får nu 2.500 kroner udbetalt

Skrevet af Henrik R

23/09/2022
Foto: Shutterstock.com
Foto: Shutterstock.com
280.000 danskere får nu udbetalt 2.500 kroner.

Mest læste i dag

Knapt 280.000 borgere står på listen, når Udbetaling Danmark i dag trykker på den knap, der sætter udbetalingen af ekstra økonomisk støtte på 2.500 kr. i gang.

Beløbet bliver inden udgangen af september automatisk udbetalt til borgere, der har modtaget ældrecheck for 2022. Beløbet er første del af den i alt 5.000 kr. i skattefri ekstra økonomisk støtte, som Folketinget har vedtaget på grund af den ekstraordinære situation med høje energipriser.

Anden del af støtten udbetales i starten af januar 2023.

”Vi er glade for, at vi, med udbetalingen af den ekstra økonomiske støtte til modtagere af ældrechecken for 2022, kan virkeliggøre den aftale, som et bredt flertal i Folketinget har besluttet. Udbetaling Danmark udbetaler årligt 240 mia. kr. til 2,4 mio. danskere svarende til 2 ud af 3 velfærdskroner. Derfor er vores systemer også gearet til, at udbetalingen af de 2.500 kr. kommer sikkert ud til borgerne,” fortæller Udbetaling Danmarks direktør, Anne Kristine Axelsson.

Skattefri udbetaling

Støtten er skattefri, og får ikke betydning for de offentlige ydelser, man i forvejen modtager. Man skal med andre ord ikke foretage sig noget i forbindelse med udbetalingen af støtten.

Modtagerne af den ekstra økonomiske støtte vil modtage et brev med orientering om udbetalingen, når udbetalingen finder sted. Hvis man ikke har ret til ekstra økonomisk støtte, modtager man ikke noget brev.