Nicolai Haugsted
Et historisk højt antal borgere under 40 år er på førtidspension – og det bekymrer fagfolk.
Ifølge Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering var det i juni 2025 hele 40.617 unge under 40 år på førtidspension – det højeste antal nogensinde.
Udviklingen tegner et billede af en voksende gruppe mennesker, der får fred til at leve et liv uden pres, men som samtidig risikerer at blive placeret permanent uden for arbejdsfællesskabet.
Det skriver Carelink i en pressemeddelelse.
Et liv med ro – og en høj pris
29-årige Martin Degn Larsen fra Odense er én af dem. Han lever med paranoid skizofreni, hvor stress og krav forværrer hans symptomer. Efter flere år med forværring fandt han først stabilitet, da han i marts 2022 fik tilkendt førtidspension.
”Den dag, jeg kom på førtidspension, begyndte jeg at få færre psykotiske symptomer. Den ro, det giver at få en permanent førtidspension, gør, at jeg kan leve et stille og roligt liv med værdighed,” fortæller han til Carelink Gruppen.
Martins historie illustrerer den positive side af førtidspensionen. Den giver mennesker med alvorlige udfordringer mulighed for at skabe sig et trygt og stabilt liv. For Martin har det betydet færre symptomer, mere overskud og mulighed for at indrette hverdagen i et tempo, hans sygdom tillader.
Men samtidig er der en anden side af virkeligheden. I 2025 forventer det offentlige at bruge 57 milliarder kroner på førtidspension på tværs af alle aldersgrupper (kilde: Finansministeriet). De mange unge på ordningen betyder, at kommunerne står med både store, faste udgifter – og en generation, der risikerer at blive fastholdt uden for arbejdsfællesskabet i årtier.
De menneskelige konsekvenser af et liv udenfor
For mange unge betyder førtidspension også et liv uden deltagelse på arbejdsmarkedet og øget risiko for ensomhed. En undersøgelse fra Sundhedsstyrelsen viser, at 20,7 % af de personer, der modtager førtidspension, oplever svær ensomhed. For andre som Martin er førtidspensionen en nødvendighed og tryghed, der gør livet muligt.
Det gør debatten kompleks, for hvordan skaber man et system, der både giver de mest sårbare den ro, de har brug for – og samtidig undgår, at unge med potentiale parkeres for livet?
Det spørgsmål er omdrejningspunktet for første afsnit af den nye sæson af “Velfærd i virkeligheden”, hvor Københavns beskæftigelses- og integrationsborgmester Jens-Kristian Lütken (V) og Carelink Gruppens administrerende direktør Søren Dinesen mødes hos Poul Madsen.
